Kronprinz Wilhelm

Det var meningen, at Kronprinz Wilhelm skulle have sejlet med passagerer og fragt mellem Tyskland, Rusland og de baltiske provinser. Men kort tid efter skibet var blevet færdigt på værftet i Stettin, udbrød 1. Verdenskrig, og Den Kejserlige Marine beslaglagde fartøjet og ombyggede det til ubådsfælde. Det blev forsynet med kanoner, og fik til opgave at beskytte den tyske fiskeflåde mod engelske destroyere og ubåde. Det var af afgørende betydning for den tyske krigsmaskine at skaffe føde til sine soldater, og fiskeriet udgjorde en vigtig næringskilde for den tyske hær. De tyske fiskere i Nordsøen trak ned i Kattegat og Østersøen, hvor de lettere kunne forsvare sig. Men fiskerne var stadig et strategisk mål for englænderne, der ikke gik af vejen for at sænke tyske fiskerbåde. I krig og kærlighed gælder alle kneb…

dårlig start Det gik galt allerede første gang Kronprinz Wilhelm skulle fungere i sin nye rolle som vagthund for fiskerbådene. Skibet gik på grund ved Øland, og kom først flot igen efter hjælp fra to torpedobåde. Skaderne var omfattende, og i Kiel tog man skibet i dok for at reparere det ødelagte skrog. Derefter gik det lidt bedre, og Kronprinz Wilhelm eller “Hilfsshiff K” (hjælpeskib K), som fartøjet blev omdøbt til, havde bl.a. held til at sænke en fjendtlig ubåd ved Anholt. Ellers gik det slag i slag med patruljer i Kattegat og konvojtjeneste i Østersøen, hvor de engelske ubåde altid truede de tyske skibe.

skib i flammer Om morgenen den 2. november 1917 var Wilhelm på vej tilbage til sin base. Men uheldigvis blev fartøjet undervejs opdaget af en større engelsk flåde, der lå på lur efter fjendtlige skibe. Den tyske damper stod snart indhyllet i flammer, forsvarsløs overfor den engelske beskydning. Den britiske armada sænkede ved samme lejlighed ikke mindre end otte tyske trawlere i området. Det er altså indirekte Kronprinz Wilhelms skyld, at vi i dag i området også kan dykke på vragene af Frankfurt, Emmy, Julius Wieting, Frisia, Seeadler, Makrele, Sonne og Walter. Det var jo Kronprinz Wilhelm der skulle have beskyttet disse fiskefartøjer…

Inden englænderne sejlede videre, reddede de nogle af de tyske sømænd, der var sprunget i vandet fra det brandene skib. Andre af den 80 mand store besætning fik, under kaptajnens kommando, sat en båd i vandet. De nåede at sejle væk inden skibet sank. Mandskabet i redningsbådene blev senere reddet af en dansk damper ved navn E.M. Dalgas. De skibbrudne tyske sømænd blev sat i land i København, og de fik snart lov til at vende tilbage til Tyskland.

Men det var dog ikke alle, der var så heldige. Omkring 40 af Kronprinz Wilhelms tyske besætning måtte lade livet i flammerne den kolde novemberdag i 1917.