DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

Darth Wader

– may the fullface be with you

Tekst: John Bantin

En helmaske har mange fordele. Du slipper for brandmænd og frosne læber. Du bliver ikke træt i kæben efter et langt dyk og så kan du oven i købet snakke med din makker eller nogen på overfladen. Der er dog også ulemper, men mange af dem er ryddet af vejen i Ocean Reef Neptune II NIRA.

Det må være irriterende for enhver producent at introducere et nyt produkt på markedet, og først bagefter opdage, at det ikke er helt så godt, som det kunne have været. Og endnu mere irriterende, når en krakilsk journalist udbasunerer produktets mangler. Det var hvad der skete, da jeg for nogen tid siden testede den første Ocean Reef Neptune helmaske. Men den nye Neptune II har løst problemerne ved at tilføje en ventil, der slipper frisk luft ind og en mulighed for at afkoble regulatorslangen. Begge dele fås som ekstraudstyr.
Sergio Gamberinis virksomhed ligger i Genova i Italien. De er eksperter i sprøjtestøbte produkter. De producerer bl.a. dele til Swatch-ure og beskyttelsesmasker til brandmænd, og så laver de produkter til Ocean Reef. Der gik ikke lang tid før Sergio indså, at hvis man ændrede på materialerne i brandmandsmasken, havde man et godt grundlag for en helmaske til dykning.
Sergio mente, at jeg burde have et ordentligt udgangspunkt for at evaluere det oprindelige produkt, så jeg tog til Italien for at dykke med ham, hans testdykkerchef og den lokale salgsagent. Kan du forestille dig hvordan vi fire måtte have set ud under vandet? Vi har set ud som en krydsning mellem noget fra Klodernes Kamp og fire Darth Wader-kloner.
Vi talte sammen via de indbyggede kommunikationsenheder, og det hele var fint, indtil vi kom tilbage til båden. Før vi kunne kravle ud af vandet, måtte vi tage vores masker af.
Jeg er en varm tilhænger af, at masken er noget af det sidste man skiller sig af med, indtil man er tilbage på båden. Det var mig meget imod at skulle tage den af, mens jeg stadig lå i vandet. Jeg kommenterede også, at det var uhensigtsmæssigt at være nødt til at trække vejret fra tanken, så snart masken kom på, mens man stadig var på båden. Det gik ud over luftforbruget.
Jeg mente, at der burde være en mekanisme, der muliggjorde vejrtrækning selvom tanken var lukket og dernæst, at man burde kunne frakoble regulatorslangen fra masken, så man kunne skille den fra tanken og række den op på båden, mens man stadig havde maske på.
Gamberini virkede lidt ambivalent over min kritik, men da jeg for nylig modtog den nyeste version af Neptune II, blev jeg glad for at se, at den nu har en ventil, der enten kan åbnes eller fjernes helt. Ventilen slipper luft ind i masken udefra, så man kan trække vejret normalt. Udåndingen sker gennem den normale udblæsingsventil.
Den medfølgende NIRA-regulator kan afkobles fra slangen på samme måde som du afkobler slangen på din tørdragt. Så kan du bevare masken på, mens du rækker din scubaenhed op på båden, inden du selv klatrer op.
Oprindeligt var det idéen, at Ocean Reef helmasken skulle kunne fungere med brugerens egen regulator, men det viste sig at være problematisk, fordi det øgede luftrum omkring demand-ventilen fik de fleste regulatormodeller til at freeflowe hysterisk.
Neptune II masken bliver derfor leveret med en NIRA-regulator. Den ligner sådan set...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også