De Kanariske Øer

LANZAROTE

Himlen er klar og blå. Lufttemperaturen er perfekt til shorts og T-shirt. De Kanariske Øer ligger på samme breddegrad som Rødehavet og ikke langt fra Sahara, og det mærkes på solen. Lanzarote er det første stop på min rundtur. Foran mig ligger marinaen i Puerto Calero med sin behagelige nye middelhavsagtige arkitektur, der breder sig fornemt langs den udvidede havnepromenade. Island Watersports er allerede åben, mens de andre butikker langsomt slutter sig til op ad dagen.

Islands Watersports’ ejer Norman styrer RIB’en mod nordøst langs en lav sort vulkansk klippe, forbi hovedturistområdet, Puerto del Carmen, til den stribe af bøjer, der markerer overfor bådtrafikken, at her starter badegæsternes område. 

Red Cross er et klassisk Lanzarote-rev, en grå lavastrøm, der fejer ned over sandskråningen for at vælde ud over væggen på 25 meter. Man skal kigge godt efter for at finde seværdighederne. Den gule buskkoral under overhænget, de små muræner, en lilla og gulstribet nøgensnegl, en søanemone med en pilkrabbe, en skorpionfisk, ja selv en søstjerne i ensom majestæt midt på sandbunden – det er undervandsminimalisme af højeste karat.

Sceneriet er meget mere fortravlet om eftermiddagen ved vraget af en fiskekutter lige uden for marinaen. Stimer af sardiner forsamles på grund af fiskefodring til ære for turisterne i en stor gul ubåd. 

Normalt planlægger dykkecentret og ubådsoperatøren deres aktiviteter for ikke at forstyrre hinanden. I dag har vi spurgt og fået lov til at følge deres sikkerhedsdykker og fiskefodrer, alt imens han udfører sit show for turisterne, der har klemt næserne flade mod koøjerne.

Jeg havde håbet på, at deres store lokale pilrokke var dukket op, men hun er åbenbart ikke sulten. Jeg må slå mig til tåls med en havengel, der sover på bunden i et hjørne af vragets lastrum. 

Vragkirkegården

Man har sænket seks-syv fiskerbåde som kunstige rev lige uden for Puerto del Carmen. Nogle af vragene er intakte, mens andre kun er skeletter og motorblokke så uigenkendelige, at det er svært at afgøre præcis hvor mange vrag der er. Det bedste er nok vraget på 20 meter hvor forstavnen rager ud over væggen og de dybere vrag. Ikke nok med det; med det mørke træ ovenpå det mørke sand og de mørke klipper føles dybden meget større.

En e-mail konfirmerer min bookning om bord på aftenens færge. Bookningen af færgerne skulle helst have været på plads, inden min afrejse fra England. Nu tikker bekræftelserne i stedet ind i takt med, at min rejse skrider fremad. Den konstante uvished om mine rejseplaner er et stressmoment, som jeg helst ville have været foruden.

Vi afslutter mine to dage på Lanzarote ved Blue Hole. Det er en tunnel nede på 30 meter, der gennemskærer klippen, derefter finder man et enligt klippespir ud for revet og en hule. Med sine barser, sorte ædelkoraller, masser af rejer og muræner, har stedet...