DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Dykningens Disneyland – iscenesat, men sjovt
Det er en god idé ikke at vifte eller flagre med armene – hajerne kommer rigtig tæt på dykkerne.
Dykningens Disneyland – iscenesat, men sjovt
Disse caribiske revhajer tiltrækker store mængder af gæster til Stuart Cove’s hver dag. Men der er masser af andet at se.
Dykningens Disneyland – iscenesat, men sjovt
Et ”giant stride” fra en af de ni dykkebåde, der indgår i flåden.
Dykningens Disneyland – iscenesat, men sjovt
Besøg på Willaurie, hvor skruen undersøges.
Dykningens Disneyland – iscenesat, men sjovt
Der er masser af svampe og koraller på Willaurie.
Dykningens Disneyland – iscenesat, men sjovt
Dragefiskene hører oprindeligt slet ikke hjemme i Caribien, og visse steder udgør de et problem for balancen på revet.

Dykningens Disneyland

– iscenesat, men sjovt

Af Steve Weinman
Det kan godt være, at forestillingen er omhyggeligt iscenesat, men det forhindrer alligevel ikke, at man kan have det kolossalt sjovt hos Stuart Cove’s på Bahamas.

Jeg havde tilbragt en del tid hos et lille dykkercenter på Turks & Caicos Islands, inden jeg kom frem til Stuart Coves dykkercenter på Bahamas. Kontrasten kunne knap have været mere slående. Det var som at komme fra den lokale købmand til et forstadsshoppingcenter.
Dykkercentret Stuart Cove’s Dive South Ocean ligger på New Providence Island sydvest for hovedstaden Nassau, og her er de nødt til at have styr på tingene, for antallet af gæster på båddyk kan nå 200 om dagen. Dertil kommer snorklere og vandscooter-ryttere. Et personale på mere end 50 personer inklusive 20 instruktører tager sig af gæsterne.
Cove er en lille bugt på engelsk, men Stuart Cove er altså en person og ikke et geografisk begreb. Det er hans erklærede målsætning at få så mange mennesker i vandet som muligt, og det er han blevet rigtigt god til.
Virksomhedens omfang er tydeligt, allerede når man møder op på kajen, der adskiller en smal kanal med både fortøjede side om side foran en række toetagesbygninger. I kanalen ligger ni dykkebåde af mindst 14 meters længde. Både, som ikke har hejst et dykkeflag, ligger i kanalen i færd med at losse eller laste.
Gæsterne må stille sig i kø for at overstå formaliteterne med at underskrive formularer. Derefter fortsætter de langs kajen for at hente eventuelt udlejningsudstyr – det er lidt som at være ny rekrut i hæren. Man finder sin båd, tager sit udstyr på, lytter til en udtømmende gennemgang af sikkerheden og hører, hvordan den medfølgende fotograf helst vil have, at man optræder på hans billeder. Endelig sejler båden ud på dykket.
Netop denne dag skulle vi lave fire forskellige dyk, og det skulle ende med et brag sidst på dagen. Derefter kunne vi hente beviset på vores eskapader på en dvd med videosekvenser og stillbilleder, der minder os om vores dag på denne undervandslegeplads.
Det hele lyder meget amerikansk og ekstremt velsmurt. Mange synes sikkert, at det er en anelse for renskuret. Og jeg er faktisk parat til at give dem ret – hvis ikke det var fordi, det faktisk var en rigtig sjov dykkedag!

Invasion udefra
Opvarmningsdykket gennemføres normalt på et af de lave dykkesteder oppe på revplateauet oven over væggen, der falder 2.000 meter lodret ned i Tongue of the Ocean. Vores dykkested Sand Chute ydede på ingen måde caribisk dykning nogen retfærdighed, og selv om der var masser af stenkoraller og lilla rørsvampe, var det ikke nogen farveeksplosion. En stor languster ude på den åbne bund lige ved revkanten var den største attraktion.
En ting overraskede mig. Der var dragefisk overalt. Det er altid en fornøjelse at se disse farvestrålende vidundere, men kun når man dykker østpå. De hører ikke hjemme hverken i Atlanten eller Caribien, men de har formeret sig i rasende takt på det seneste. Angiveligt stak en håndfuld dragefisk af fra et akvarium i Florida i forbindelse med en orkan i 1992, og man...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også