[HAJ-UGE] Dr. Erich Ritter
– der er ingen farlige hajer – kun farlige situationer
Hajer symboliserer alt det, vi er bange for. De kommer nedefra, de har mange spidse tænder og de vil spise os levende! Men frygten er stærkt overdramatiseret og ganske unødvendig. Det mener den kontroversielle hajekspert Dr. Erich Ritter. Vi mødte ham da han var i København for at holde foredrag.
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at knægten, der voksede op i Schweiz ved foden af alperne for lidt over halvtreds år siden, skulle ende med af blive en af denne klodes mest begavede og dedikerede hajeksperter. Selv om Erics barndom udspillede sig langt fra havet, kunne han svømme allerede, da han var tre. Han voksede op i nærheden af Zurichsee og begyndte at snorkle og dykke i søen i en ung alder.
Erich så som syvårig en naturudsendelse om hajer på forældrenes fjernsyn og hans skæbne blev forseglet. Han blev så fascineret af hajerne, at han på stedet besluttede sig for at dedikere sit liv til studiet af de misforståede skabninger.
– Jeg erindrer stadig de lidt slørede sort-hvide billeder af de elegante hajer, og jeg husker den meget negative speaker, der fortalte om onde og glubske dræbere. Jeg kunne ikke få kommentarerne til at stemme overens med, hvad jeg så, og jeg rugede længe over det. Da jeg var ti år gammel, læste jeg om Dr. Doolittle og blev fascineret af tanken om, at man kunne tale med dyrene. Som tolvårig fortalte jeg min mor, at jeg ville være hajdoktor, når jeg blev stor. Jeg var overbevidst om, at jeg ville kunne tale med hajerne, beretter Dr. Erich Ritter, mens vi sidder i teorilokalet hos Kingfish Dive & Travel, der havde inviteret ham til at holde foredrag. Han taler engelsk med en tung tysk-amerikansk accent og understreger sine ord med levende armbevægelser.
Skrivebordsforskere
Erich læste som barn alt, hvad han kunne komme i nærheden af om hajer, og han begyndte at oversætte bøger fra engelsk til sit modersmål. Hajinteressen fortsatte gennem teenageårene og Ritter endte med at studere zoologi på universitetet og blev efterhånden PhD i adfærdsøkologi.
– Jeg var interesseret i, hvordan omgivelserne påvirker dyret og omvendt. Men jeg måtte studere aborrer i ferskvand, fordi jeg ikke kunne få et stipendiat til at studere hajer i Florida. Her kom jeg – en schweizisk knægt fra Alperne – og ville revolutionere hajforskningen. Jeg blev ikke taget alvorligt.
Allerede i slutningen af firserne var Ritters tese, at hajer ikke er aggressive ædemaskiner, men højtudviklede dyr med store hjerner. Han blev ansat på et universitet i Florida, hvor han kritiserede det etablerede forskningsmiljø for aldrig at gå i vandet med hajerne for at observere dem i deres naturlige miljø. I stedet sad de ved deres skriveborde og holdt stædigt fast i myter og fastcementerede forestillinger. For at bevise sine kontroversielle teorier, begyndte han at dykke intensivt med hajer. Han havde svært ved at få støtte til sin forskning og måtte selv finansiere sine eksperimenter. Efterhånden fandt han ud af, at han ikke kunne komme videre i det etablerede forskningsmiljø – han forlod universiteterne og begyndte for sig selv.
Hajschool
I de sidste 20 år har Ritter drevet Shark School, som lærer dykkere, snorklere, redningssvømmere og militærpiloter samt andre...
