DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
En ægte ”Kriegsmarine-tysker” fra anden verdenskrig er topklassedykning. Fuld af historie og mange dyk værd.
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
M36 byder på mange steder, som inviterer til penetrering. Men man kan opleve masser af god dykning på ydersiden, og inde i vraget er der meget mudder.
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
Hele agterpartiet på Island i så god sigt er en kæmpe oplevelse, men der skal dykkes en del for at ramme den.
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
Det store trawlspil på Island er et godt fotomotiv. Bag det skimtes det rimeligt intakte fordæk.
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
Her ses tydeligt, hvorfor vraget også kaldes Den Omvendte. Taget over hovedet på dykkeren er dækket på bagbordsside.
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
De store skruer på M36 er altid værd at bruge tid på. De er imponerende.
Double up – to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet
Skylightet bag den manglende overbygning er stadigvæk i god stand.

Double up

– to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet

Af Ulrik Westphal

Anden verdenskrig var årsag til mange skibsforlis og ofte under dramatiske omstændigheder. En stor del af de skibe, som sank under dramatiske omstændigheder, ligger på rimelige dybder overalt i de danske farvande. Tag med DYK ned i dybet på to af de bedste vragdyk i Langelandsbæltet.

KAABOOM! Lyden fra en kæmpe eksplosion spredte sig hurtigt vidt omkring, og om bord på Laxen, en dansk torpedobåd, som befandt sig i den sydlige del af Langelandsbæltet, blev der straks beordret ”fuld kraft frem”. Men på trods af at Laxen var hurtigt fremme, var et par overlevende tyske sømænd det eneste, der mødte de danske sømænd. Der var intet skib at se nogen steder – kun vraggods. Island sank på få minutter i november 1939.
Jeg ser mig omkring her 18 meter under Langelandsbæltets overflade, og jeg kan se den ødelæggelse, en mine kan forårsage. Jeg tænker, at en stor del af de 14 sømænd, som døde ved forliset, må være blevet dræbt øjeblikkeligt, mens jeg for mit indre blik forsøger at forestille mig livet om bord på Island i 1939. Jeg skyder et par fotos af stævnen og fortsætter dykket.
Det minesprængte område er som regel det første, man ser, når Island dukker op for enden af nedstigningstovet. Den afsprængte stævn byder én velkommen på vraget. Stævnen ligger på styrbords side og er forholdsvis intakt, minesprængningen taget i betragtning. Jernplader, som engang dannede skibssider, er vredet rundt i absurde positioner. Her hersker kaos. Men den afsprængte stævn har dog stadig pullerter og andre genstande på dækket, og de kan tydeligt ses den dag i dag. Vraget af Island befinder sig i Langelandsbæltet på en lys bund på maksimum 24 meter. Den 45 meter lange tyske fisketrawler rager godt otte meter op i vandet og står med en svag hældning til styrbord.

Aldrig mere kaptajn
Ved forliset var kaptajnen blandt de tre overlevende. Dette var tredje gang, han led forlis, og han udtalte efterfølgende til en af de lokale aviser, at han aldrig mere ville sejle. Det kan man jo ikke fortænke ham i. I selvsamme aviser kunne man også læse, at den kraftige eksplosion kunne høres af folk langt inde på Langeland.
På daværende tidspunkt var der minefelter en del strategiske steder i de danske farvande. De danske minefelter, som havde været oprettet i en del år, var for en stor dels vedkommende elektriske miner. Altså miner, som kunne aktiveres manuelt, men som også blev inaktive, når de rev sig løs, og strømmen til dem derved blev afbrudt. Så selvom tyskerne de første par dage efter det tragiske forlis i bæltet hårdnakket påstod, at det var en dansk mine, som ramte Island, måtte man desværre senere konstatere, at det var tyske miner, der var årsagen. Tyskerne prøvede at spare, hvor de kunne, og brugte cement som ankring til deres miner for at spare på jernet. En del af disse cementankre gik desværre i stykker under udlægningen af minerne med det resultat, at minerne drev rundt og spredte død og ødelæggelse.
Island var en fisketrawler, som sejlede i Østersøen, Langelandsbælt og Storebælt for primært at fange konsumfisk til Tyskland, og når man svømmer hen over fordækket og når frem til de store trawlspil, er man ikke i tvivl om, at man er på et fiskefartøj. Bagbords side af fordækket er...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også