Double up

KAABOOM! Lyden fra en kæmpe eksplosion spredte sig hurtigt vidt omkring, og om bord på Laxen, en dansk torpedobåd, som befandt sig i den sydlige del af Langelandsbæltet, blev der straks beordret ”fuld kraft frem”. Men på trods af at Laxen var hurtigt fremme, var et par overlevende tyske sømænd det eneste, der mødte de danske sømænd. Der var intet skib at se nogen steder – kun vraggods. Island sank på få minutter i november 1939.
Jeg ser mig omkring her 18 meter under Langelandsbæltets overflade, og jeg kan se den ødelæggelse, en mine kan forårsage. Jeg tænker, at en stor del af de 14 sømænd, som døde ved forliset, må være blevet dræbt øjeblikkeligt, mens jeg for mit indre blik forsøger at forestille mig livet om bord på Island i 1939. Jeg skyder et par fotos af stævnen og fortsætter dykket.
Det minesprængte område er som regel det første, man ser, når Island dukker op for enden af nedstigningstovet. Den afsprængte stævn byder én velkommen på vraget. Stævnen ligger på styrbords side og er forholdsvis intakt, minesprængningen taget i betragtning. Jernplader, som engang dannede skibssider, er vredet rundt i absurde positioner. Her hersker kaos. Men den afsprængte stævn har dog stadig pullerter og andre genstande på dækket, og de kan tydeligt ses den dag i dag. Vraget af Island befinder sig i Langelandsbæltet på en lys bund på maksimum 24 meter. Den 45 meter lange tyske fisketrawler rager godt otte meter op i vandet og står med en svag hældning til styrbord.

Aldrig mere kaptajn
Ved forliset var kaptajnen blandt de tre overlevende. Dette var tredje gang, han led forlis, og han udtalte efterfølgende til en af de lokale aviser, at han aldrig mere ville sejle. Det kan man jo ikke fortænke ham i. I selvsamme aviser kunne man også læse, at den kraftige eksplosion kunne høres af folk langt inde på Langeland.
På daværende tidspunkt var der minefelter en del strategiske steder i de danske farvande. De danske minefelter, som havde været oprettet i en del år, var for en stor dels vedkommende elektriske miner. Altså miner, som kunne aktiveres manuelt, men som også blev inaktive, når de rev sig løs, og strømmen til dem derved blev afbrudt. Så selvom tyskerne de første par dage efter det tragiske forlis i bæltet hårdnakket påstod, at det var en dansk mine, som ramte Island, måtte man desværre senere konstatere, at det var tyske miner, der var årsagen. Tyskerne prøvede at spare, hvor de kunne, og brugte cement som ankring til deres miner for at spare på jernet. En del af disse cementankre gik desværre i stykker under udlægningen af minerne med det resultat, at minerne drev rundt og spredte død og ødelæggelse.
Island var en fisketrawler, som sejlede i Østersøen, Langelandsbælt og Storebælt for primært at fange konsumfisk til Tyskland, og når man svømmer hen over fordækket og når frem til de store trawlspil, er man ikke i tvivl om, at man er på et fiskefartøj. Bagbords side af fordækket er...