Drømmenes ørige

Sammen med blandt andet Filippinerne, Malaysia, Australien og Salomonøerne indgår det østlige Indonesien i den såkaldte Koraltrekant, som rummer den største marinbiologiske mangfoldighed i verden. Uden for det vestlige Irian Jaya findes der rev, som anses for at være hjemsted for flere arter af fisk og koraller end noget andet sted i verden.
Der er forskellige teorier, som prøver at forklare den store artsrigdom. En vigtig årsag er, at nye arter af planter og dyr har haft lang tid til at udvikles, idet koralrevene i koraltrekanten er blandt de ældste i verden. En anden årsag er, at dette øhav med tusinder af små og middelstore øer, skaber gode forudsætninger for korallerne. Andre mener, at fraværet af store floder på fastlandet er afgørende, fordi det sediment, der ellers føres ud, besværliggør koralrevenes tilvækst. Det er desuden elementært, at det lave, varme vand hvor korallerne trives godt og de kolde næringsrige strømme fra de store dyb, er en udmærket kombination.
Med den store artsrigdom og over 18.000 øer er det måske ikke nogen overraskelse, at Indonesien byder på fin dykning. Desuden findes her med stor sandsynlighed mange flere dykkesteder, som endnu ikke er opdaget, eller som kun kan nås med eget udstyr og båd i mangel på etablerede dykkecentre. Som mange andre lande i Asien har Indonesien problemer med både overfiskning og dynamitfiskeri. Det er et hårdt arbejde at vende udviklingen, og nationalparker som Wakatobi, Bunaken og Komodo er pionerer i arbejdet med at bevare den marine mangfoldighed.

Manado – Berømte koralvægge
Nord på øen Sulawesi, i det centrale Indonesien, ligger Bunaken Marine Nationalpark. Stedets berømte koralvægge er maksimalt 20 minutter fra dykkecentret på øen og nærheden gør det muligt for mig at foretage et natdyk samme aften som jeg ankommer. Vi hopper i lige da det begynder at blive mørkt og når at orientere os, mens det sidste dagslys fortsat forvilder sig ned under overfladen. Da lyset forsvinder helt, får væggenes små huller og sprækker nyt liv og besøg af nattens dyr og fisk. Krebsdyrene viser sig i de mest fantastiske former. En bjørnekrebs (Parribacus antarcticus) har en skal, der ligner et stort broget blad. En svampekrabbe (Dromidiopsis dormia) bærer rundt på en stor dyrisk svamp uden på skallen som kamuflage. Vi ser eremitkrebs i snoede sneglehuse og eremitkrebs i lige sneglehuse. Vi når knap nok at se os mætte i den ene seværdighed før vores dykkeguide signalerer med sin tankbanger, at han har fundet den næste.
Guiden lader sin lygte lyse nedad langs væggen med jævne mellemrum og snart ser vi en hvidtippet revhaj svømme 10 meter under os. Måske er natdykkets højdepunkt alligevel en spansk danser (Hexabranchus sanguineus). Det er en stor nøgensnegl, der bevæger sig som en mørkerød bølgende kappe med noget, som nærmest ligner en hvid blonde længst ude langs kanterne. Da vi kommer op fra dykket næsten en time senere,...