Sort i Rødt

Almindeligt udstyr kan lejes, men ved tekniske dyk bruger jeg altid mit eget udstyr, og jeg har dobbelt af alle vitale stykker udstyr. Desuden hører jeg til dem, der også nyder at tage billeder under overfladen. Og alene mit kameraudstyr vejer 20 kilo. 

Heldigvis tog fornuften over, og en god dialog med rejsearrangøren afslørede, at det var muligt at få ”lidt” ekstra udstyr med, uden at det kom til at koste en formue. Så langt så godt – troede jeg...

Men jeg havde glemt, at håndbagagen kun måtte veje fem kilo og det hele endte alligevel med en længere palaver med damen i check-in skranken. Til slut kunne jeg gå om bord i flyet med min pung, toilettaske og kameraet i en gennemsigtig plastikpose i stedet for i min håndbagage, som nu måtte tilbringe turen i lastrummet.

Teknisk dykning er for de få – uanset hvor eksotisk et sted det udføres. Opsætning og klargøring af udstyr er med til at komplicere logistikken. Og den møjsommelige planlægning samt den langsommelige fyldning og kontrol af flasker kan nemt sluge fritiden på en liveaboard. Det handler om at begrænse forventningerne til, hvad man kan overkomme og vælge en dykkeform, der passer til skibet. 

Det var der flere, der havde gjort på Hurricane, som jeg havde valgt til formålet. Båden er en del af Oxygène Red Sea Fleet og udstyret med nitroxanlæg, haskelbooster, oxygen, helium samt et større antal rebreatherflasker og stageflasker. Og sidst men ikke mindst: et kompetent personale!

Justeringer

Velankommet til Hurricane startede vi med det obligatoriske tjekdyk ikke langt fra land. Men til forskel fra normale ture, hvor man mest tjekker dykkeformen, skulle jeg se om min opsætning af tekudstyr var i orden. Det var den langtfra.

Den gode nyhed var, at vandet i november stadig var så varmt, at jeg kun behøvede at have den ene del at min våddragt på. Hvilket igen medførte mindre bly. Den dårlige var, at min medbragte vinge og seletøj ikke sad ret godt på de lejede aluflasker. Normalt har jeg vingen boltet fast på flaskesættet på en bagplade, men den er af rustfrit stål og var alt for tung at medbringe. Jeg havde derimod indkøbt noget færdiglavet seletøj og nogle mellemstykker, til flaskesættet. Herpå skulle min vinge og seletøj så sidde. Jeg havde i forvejen checket, at det kunne lade sig gøre, men jeg havde ikke været ude at dykke med det. Stor fejl! Der var nemlig den forskel, at jeg derhjemme dykker i tørdragt og afbalancerer mig med den. Jeg behøver derfor ikke fylde luft i vingen før jeg kommer op til overfladen. Med den opsætning jeg nu havde lavet, var vingen det eneste, jeg kunne afbalancere mig med. Det indebar, at der var en smule luft i den under dykket. Vingen var totalt uregerlig og luften fløj rundt på ryggen af mig alt efter hvordan jeg vendte. Det er en ret stor vinge, da jeg var af den overbevisning, at den skal holde mig og fire 12 liters flasker oppe. Jeg havde blot igen glemt den store...