DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Måske skyldes ungernes manglende entusiasme, at de ikke selv får lov at prøve at dykke?
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Rip, Rap og Rup er ikke begejstrede for at skulle på dykkeferie. Dykning er for fisk, som de siger.
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Det kan godt være, at Rip, Rap og Rup ikke selv dykker, men de er rådsnare og handlekraftige, når ”Unca Donald” er i nød.
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Anders skal på dybdedykning i en avanceret dykkerklokke med en indbygget rebreather. Ungerne er skeptiske.
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
Anders Ands karirrere som dybhavsforsker starter lovende...
Dyk i Andeby - 3. del - Fritidsdykning og forskning
... Men så starter dramatikken, da en haj på 70 fod entrer scenen.

Dyk i Andeby

- 3. del - Fritidsdykning og forskning

Tekst: Geir Hasnes; Illustration: Disney
Som vi allerede ved, har Joakim dykket lige siden ungdommen, hovedsageligt efter skatte og sunkne skibe. Anders begyndte tidligt at dykke for Joakim for at hjælpe ham med skattejagter og bjærgninger. En gang i mellem dykker de også i fritiden og på ferier. Men af en eller anden grund deler Rip, Rap og Rup ikke onkelernes iver efter at komme ned under havets overflade.

Anders fik engang en uges uventet ferie, og tænkte straks på at tage Rip, Rap og Rup med på en tur. Rip, Rap og Rup bliver kun ganske lidt begejstrede, da de hører, at de skal til havet og dykke. Det vil nemlig i praksis sige, at Anders skal dykke og de skal se på. Måske har Rip, Rap og Rup en aversion mod dykning? Anders pakker og snakker som om det kun er ham, der skal ned under havoverfladen. Da Rip, Rap og Rup spørger, hvad de skal lave, mens han dykker, svarer han bare, at de kan sidde på stranden og beundre alt det mærkelige, han samler op fra havbunden. Ikke underligt, at Rip, Rap og Rup er sure – Anders gør ikke mange forsøg på at få dem interesseret i at dykke.

Anders gør tværtimod en fejl, som mange andre forældre gør. Han bliver helt poetisk i sin beskrivelse af havets hemmeligheder og håber gennem sin egen begejstring at vække ungernes. Men de gennemskuer ham og har ikke meget til overs for hans ordgyderier. Det er nok kun de indviede, som lader sig begejstre af udtalelser som: “Suk! Den uendelige stille verden under havet. Hvem ved hvilke farer og skatte der skjuler sig der? Kun den modigste af de modige tør udforske det mystiske dyb. ” Så hopper han i, kun for at opdage at mystik og farer lurer lige under overfladen. En stime sværdfisk er blevet skræmt af en haj, og da de flygter, borer de sig fast i klippevæggen og spidder Anders, så han sidder fast.

Rip, Rap og Rup bliver urolige, da Anders har været nede i to minutter og må selv ned i det kolde, mørke og skumle saltvand for at redde ham. (øverst) Anders hævder imidlertid at denne tæt på-oplevelse kun hænder én gang på en million år, og han skal selvfølgelig i igen, for at bevise, at han klarer sig helt fint. Han bortforklarer situationen i stedet for at tage den til sig og indse, at han burde have forberedt sig bedre.

Idet han skal i igen kommer to forskere forbi, og de finder, at han er den perfekte dykker for deres eksperimentelle dykkerklokke. Vi skal huske, at disse historier blev til i 50’erne, og at det meste af verdenen under havoverfladen ikke var udforsket endnu. 

Anders bliver ansat som testdykker og skal sænkes ned i havet med kameraer og infrarødt lys. Han har luft til flere dage takket være en slags rebreather, men han skal selvfølgelig bare være nede nogle timer. Rip, Rap og Rup er skeptiske. De synes de har haft nok af problemer med Anders på lavt vand.

Der er slet ingen problemer med trykket inde i dykkerklokken, selv om Anders skal ned på næsten 9 kilometers dybde. Forskerne har tydeligvis arbejdet hårdt med de tekniske løsninger. Anders kan ikke forestille sig, at noget farligt skulle kunne ske helt dernede, hvor ingen kan redde ham, og forskerne er også mest optaget af, hvor ufarligt det hele er. Rip, Rap og Rup beder imidlertid Anders om at bruge signaler, hvis noget skulle gå galt. Det ser ud til, at det kun er dem, som regner med at der kan ske uforudsete ting i dybet. Så bliver Anders sænket ned i oceanet og eventyret...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også