Dykning med familien
Hvis dykningen skal at fungere sammen med familielivet, er der tre ting, der er vigtige at tænke på. For det første skal dykkeglæden være intakt. Det er helt naturligt at blive træt af én hobby og have lyst til at prøve noget nyt. For det andet skal der være en vis vilje. Det er kun dig selv, der bestemmer og der er ingen andre, der driver værket. For det tredje skal man være bevidst om, at det kræver betydelig mere planlægning og forberedelse at få dykningen til at gå op i en højere enhed, når der er flere man skal tage hensyn til.
Måske tænker du nu, at det er let for os at sige, når nu vi begge to er bidt af dykning. Og det kan der naturligvis være noget om – vi har aldrig været i tvivl om, at vi ville fortsætte med at dykke, også efter vi er blevet forældre. Så med denne artikel vil vi gerne fortælle, at det kan fungere og at det faktisk er lige så let, som vi regnede med. Det kræver bare lidt mere planlægning. Vi videregiver vores erfaringer og oplevelser, men der kan naturligvis være nogle, der ser anderledes på det.
At komme i gang igen
Vores datter Nellie blev født i juli 2008 og tre uger senere sluttede Anikkas lange dykkepause endelig. Vi var hos farmor i Båstad og tog til Kullen for at dykke der. Lidt amning i bilen, en venlig mand, der hjalp med at bære udstyret og en sød farmor, som hellere end gerne passede Nellie gjorde det det hele lidt lettere. – Jeg følte mig som et barn igen, der endelig fik lov til at cykle efter en lang vinter, husker Annika. – Jeg var så fascineret af legende strandkrabber, det smukke blæretang og alle de småfisk, der svømmede omkring. Vi var blot nede på otte meter og normalt havde jeg klassificeret dette som et ligegyldigt rutinedyk, men nu nød jeg det i fulde drag. Det var skønt igen at kunne svæve omkring og iagttage det marine skuespil. Da vi kom op igen, sov Nellie stadig og farmor syntes vist, at vi godt kunne være blevet nede lidt længere.
Korte dykketure
Efter premieredykket har vi bare fortsat med at dykke. Når Nellie skal med, vælger vi et dykkercenter, der kun har ét dyk pr. sejltur. Turene varer oftest to timer og når vi laver to dyk betyder det, at vi er væk totalt cirka fire timer hver dag. Det er mest trygt, at Nellie er tilbage i land og ikke med ude på båden. Når vi kommer tilbage, står der altid en glad pige i redningsvestvest på broen og vinker til os. I sommer var vi tre familier, som havde vores børn med hos Kon-Tiki Smögen. Det var ren børnehave med fem unger, som legede på broen og nysgerrigt kiggede med på alle de dyr, vi indsamlede under kurset i marinbiologi. Farmor og mormor var begge med og personalet var søde med børnene. Når vi senere har siddet og kigget på billeder, peger Nellie på Calle fra Kon-Tiki Smögen og siger:
– Ham kan jeg lide – kan vi ikke besøge ham nu?
Det varmer godt i både vores og Calles hjerte.
Forskellige aldre
Det er naturligvis...
























