DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fra Frodes Logbog – Ekstrem højdedykning i Bolivia
Prof. Dr. Gustavo Zubieta-Calleja på højdeklinikken IPPA i La Paz. På klinikken behandler han turister med højdesyge. Han er også en af verdens førende eksperter i højdedykning.

Fra Frodes Logbog

– Ekstrem højdedykning i Bolivia

Tekst & Foto: Frode Kjems Uhre

Allerede under indflyvningen til lufthavnen kunne jeg mærke i mine ører, at det var en usædvanlig dykkerdestination, jeg var på vej til. Det var ikke, fordi jeg havde problemer med at trykudligne, men fordi jeg ikke kunne mærke trykket i flyets kabine blive større på vej ned til landing, som det normalt gør. Jeg kunne simpelthen mærke at ørerne ”poppede”, lidt som under opstigningen fra et dyk. Og det var der en rigtig god grund til. El Alto, som lufthavnen i La Paz, Bolivia hedder, ligger i 4061 meters højde over havet, og den er verdens højest beliggende internationale lufthavn. 

►  Det er en tidlig søndag morgen i april, da jeg lander i El Alto. Jeg hiver noget efter vejret i den tynde luft. For jeg kommer direkte med flyet fra Chile, hvor jeg de seneste par dage har dykket i Stillehavet ud for Valparaiso. Daniel, jeg dykkede med i Chile, var tidlige kommandør og Navy Seal i Chiles flåde, og jeg var så heldig, at han havde kontakter i Bolivia. Rigtig gode kontakter endda. Han kendte nemlig ingen ringere end admiralen for Bolivias flåde fra deres tid sammen på en militær officersskole i Valparaiso i Chile.

Navy Seals
Da Daniel hørte, at jeg gerne ville dykke i Titicacasøen, havde kan straks kontaktet admiralen og bedt ham om at hjælpe mig. Admiral Hernan Crespo havde fikset de nødvendige tilladelser for mig, og nu var han personligt mødt op tidligt søndag morgen for at tage imod mig i lufthavnen.

Vi får en hyggelig dykkersnak på vej ned til La Paz, der ligger i 3650 meters højde over havet, og er verdens højest beliggende hovedstad. Her har Crespo arrangeret overnatning for mig på et hotel, der tidligere har været hovedkvarter for flyvevåbnet. Han beklager, at han ikke personligt har mulighed for at tage med mig ud til Titicaca søen, men fortæller, at han vil få en af sine officerer, Kaptajn Espinoza, til at hente mig imorgen og forsikrer mig om, at jeg vil være i gode hænder. Han fortæller også, at han har arrangeret, at jeg kan bo ude på selve flådestationen ved Titicacasøen hos hans Navy Seals, og at han har instrueret dem om at tage mig ud at dykke i søen. Men han anbefaler, at jeg tager et par afslapningsdage i La Paz og vænner mig til højden, inden jeg skal dykke. Det synes jeg lyder som en god plan.

Jeg prøver at gøre, som der bliver anbefalet. Jeg tager det meget stille og roligt. Sover en god middagslur, drikker masser af vand og går en stille og rolig tur og sidder et par timer på en bænk og kigger på mennesker. Og så ellers tidligt i seng.

Professor i højdedykning
Næste morgen kommer Kaptajn Espinoza med sin chauffør og henter mig. Admiral Crespo har arrangeret, at jeg kan besøge højdeklinikken IPPA (Instituto Pulmonar y Patología en la Altura). Jeg bliver modtaget af Prof. Dr. Gustavo Zubieta-Calleja, som er en af verdens førende eksperter i højdedykning. Han giver mig først en rundvisning på klinikken, som hans far startede for 50 år siden. Højdeklinikken behandler især turister, der får højdesyge efter ankomst til La Paz. Men de forsker også. Dr. Gustavo fortæller om samarbejdet med den danske læge, fysiolog og professor Poul-Erik Paulev, som han mødte under et forskningsprojekt på Panum instituttet. Der blev startet et samarbejde mellem IPPA og Poul-Erik Paulev High Altitude Diving Laboratory.
På det tidspunkt var der ingen dykkertabeller, der gik til over 3000 meters højde, ikke engang tabellerne fra US Navy. Og PADI havde da også defineret højdedykning som dykning i højder over 300 meter og op til 3000 meter. Men professor...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs artiklen i DYK #58:





SOME images:
Fra Frodes Logbog – Ekstrem højdedykning i Bolivia, Fra Frodes Logbog – Ekstrem højdedykning i Bolivia
Prof. Dr. Gustavo Zubieta-Calleja på højdeklinikken IPPA i La Paz. På klinikken behandler han turister med højdesyge. Han er også en af verdens førende eksperter i højdedykning.
, Fra Frodes Logbog – Ekstrem højdedykning i Bolivia
På ”Mercado de Hechiceria” (heksemarkedet) i La Paz kan der købes lykkebringende effekter. Hvis Mumificerede lamafostre støbes ned i fundamentet på et nybygget hus menes de at kunne beskytte både huset og dets beboere.
, Fra Frodes Logbog – Ekstrem højdedykning i Bolivia
Sådan kommer en Navy Seal op af vandet. Svømmefinnerne hænger over venstre arm mens højre pegefinger er klar på aftrækkeren.

Læs også