OWUSS-scholarship

Man kunne ikke ligefrem sige, at jeg var gået glip af den europæiske sommer, mens jeg opholdt mig i Skotland i juli, det var rent faktisk ret smukt vejr på det tidspunkt. Men jeg var stadig glad for at nyde endnu en sommer – denne gang down under: 40 graders varme og et nyt eventyr ventede. Der sluttede jeg mig til Dive Centre Manly i Sydney, der gav mig mulighed for at få noget praktisk erfaring som nyudklækket PADI-instruktør. Selvom jeg holdt meget af de tempererede vande omkring Sydneys havn og at dykke med bizarre væsener som en weedy sea dragon, havde jeg lovet mig selv at dykke på Great Barrier Reef. Det er bare en af den slags ting... Et rev, der er 2000 kilometer langt! Jeg kunne ikke vente. Undersea Explorer inviterede mig, og jeg er taknemlig for den tur jeg fik. Undersea Explorer er en liveaboard, der tilbyder deres gæster dykning på de fjernest beliggende områder på Great Barrier Reef. Båden afgår fra en lille landsby ved navn Port Douglas en time nord for Cairns. Derfra drog jeg ud til de isolerede oceaniske rev i det nordlige koralhav. En intensiv uge med dykning, hvor vi besøgte det berømte Cod Hole, Ribbon Reefs og bedst af alt Osprey Reef. Flere tusind meter dybt drop off, strømdyk langs med vægge, tonsvis af pelagiske fisk (jeg så min første tigerhaj!), potato cods, der var større end mig, koralhaver og absolut ingen andre dykkere. Og med mit held havde vi selvfølgelig godt vejr hele den weekend. På et af natdykkene blev jeg nødt til at banke på glasset af mit Rolex, som jeg havde gjort tidligere på året, bare for at sikre mig, at det var virkeligt. Vandet var krystalklart og Stillehavets overflade reflekterede en perfekt måne som et spejl. Der var jeg så på den anden side af jorden, drivende med strømmen langs med Great Barrier Reef. Helt stille. Hovedårsagen til, at jeg gik om bord på Undersea Explorer er den forskning, der foregår. Dykkercentret støtter videnskabsfolk og studerende, der skal lave forskning i disse afsidesliggende, isolerede og uforstyrrede miljøer. Fra at indsamle vandprøver til indfangelse af hajer for mærkning samtidig med at de indlogerer biologer, der kan undervise gæsterne i marinbiologi og bevarelse. Denne uge havde jeg fornøjelsen af videnskabsmanden Andy Dunstan, der studerede nautiler. Disse dyr har overlevet relativt uforandret gennem millioner af år og betragtes ofte som levende fossiler. Disse natdyr lever på 300 meter, men stiger om natten op på lavere dybder for at jage og formere sig. Man kan snildt forestille sig, hvor sjældent det er at dykke med sådan en. Den indsamling, vi lavede på denne tur, bestod i fangster tidligt om morgenen, måling, mærkning og monitorering. På et af natdykkende var vi et hold, der dykkede ned til 30 meter med en nautil i hånden hver især. Og så forsvandt disse forhistoriske skabninger lige foran vores masker ud i de begsorte omgivelser. Storslået!