DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Rejse  Resa
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Korallerne huser også meget små beboere. Kropssproget hos denne lille krabbe fortæller, at der vanker ballade, hvis fotografen kommer tættere på.
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Der er mange smukke passager gennem revsystemerne på Claudio.
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Uspolerede koralkolonier er en fryd for øjet. Der er rigtig mange af dem i det sydlige Ægypten.
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Hajerne ved Elphinstone Reef kan give et adrenalinkick. Her en oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus).
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Ved Marsa Abu Dabab kommer vi helt tæt på store havskildpadder. Desværre for os, men heldigvis for søkøerne og skildpadderne, er dykningen i bugten nu forbudt.
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Vi var heldige at møde søkøerne i Marsa Abu Dabab, inden dykningen i bugten blev lukket for at beskytte dyrene.
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
Få Rødehavet alene – på liveaboard i det sydlige Ægypten
1 af 10

Få Rødehavet alene

– på liveaboard i det sydlige Ægypten

Af Casper Tybjerg
Vi ser på med vantro, imens hajen skifter kurs og kommer direkte mod os. Der er 2.000 meter vand under os, og vi svæver vægtløse rundt i det blå univers uden referencer. Ingen bådkøl, intet reb og intet rev i syne. Hajen glider gennem vandet, og dens øjne er kolde som stål. Det er ikke nemt at gennemskue dens hensigter, og vi har aldrig før været så tæt på et af havets store rovdyr.

Et vogntog fyldt med halvtreds tålmodige kameler er første tegn på, at vi er kommet rigtig langt hjemmefra. Det er midt i januar måned, og tidligt i morges forlod vi et regnhærget og kvælende mørkt Kastrup. Minibussen arbejder nu på højtryk for at bringe os og alt vores dykkerudstyr sikkert frem til havnen i Marsa Alam.
Denne dykketur er ikke som dykkerrejser til Ægypten er flest. Planlægningen har stået på i flere måneder, og vi skal besøge et rev på grænsen mellem Ægypten og Sudan. Her nede sydpå findes efter sigende helt upåvirkede koralrev, som sjældent eller aldrig bliver besøgt af dykkere, og som minder om tiden, før turismen kom til verden. Rygterne viser sig at holde stik.
Vi er tolv personer i gruppen, der har flere hundrede kilo udstyr med, bl.a. 40 kilo af noget af det mest avancerede, digitale kameraudstyr, som p.t. findes på markedet.

En tidsrejse
Godt trætte efter en halvlang rejsedag ankommer vi til vores hjem de næste seks døgn. Ude på havet flyder båden M/Y Rosetta. En 33 meter lang og slank skude, som er skabt til dykning. Tre dykkeledere byder velkommen over en alkoholfri frugtcocktail, og briefer os grundigt om sikkerhedsprocedurerne.
Der bliver givet ordre til at dykke ekstra konservativt, da vi i løbet af den næste uge kommer meget langt væk fra civilisationen og dermed hjælpen. Vi fanger pointen, da de fortæller, at der vil være over ti timers transport til nærmeste trykkammer. Hvis nogen får symptomer på trykfaldssyge, vil det ødelægge turen for alle om bord.
M/Y Rosetta arbejder sig langsomt, men sikkert sydpå. En hel nat og det meste af den næste dag tager turen frem til de første rev. På denne tid af året blæser det ofte kraftigt i området, og vi må derfor gennem tusindvis af dybe bølgedale på vejen mod Paradis. Der bliver ingen god nats søvn.
Good moooooorning, lyder en motiveret stemme kl. 05.30. Det frister ikke ligefrem at stå ud af sengen, i hvert tilfælde ikke før man kommer i tanker om, hvad dagen byder på. En klokke ringer på øverste dæk. De næste seks døgn kan lyden af denne klokke betyde tre ting: briefing, tjek om der er luft på flasken eller maden er serveret. Lyden af klokken er med andre ord vigtig, uanset hvad den betyder.
En halv time senere er vi på vej i en gummibåd ud mod turens første dykkested, Habili Ali. Der er relativt høje bølger, og da der samtidig kan være en del strøm, bliver vi bedt om at lave et negative entry. Det betyder i praksis, at man lukker al luften ud af BCD’en, før man ruller i vandet.

Kaos før Utopia
Otte dykkere ruller i vandet på samme tid. Vi bliver kastet rundt af bølgerne, og flere af os får vand i masken. Vi kæmper med svømmefødderne for at komme nedad. Der er bobler overalt, og det er næsten umuligt at se noget. Men så viser det sig. Langsomt bliver de kaotiske tilstande afløst af en utopisk ro. Der er mindst 35 meter sigtbarhed, og under os står et kolossalt...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også

Få viden, inspiration og oplevelser