DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Sharm el Sheikh – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Sharm el Sheikh – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Sharm el Sheikh – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Sharm el Sheikh – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Sharm el Sheikh – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Sharm el Sheikh – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

Sharm el Sheikh

– CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

fotos: Andrew Slater

Sharm el Sheikh er en af Ægyptens vigtigste dykkedestinationer og har ud for sine kyster nogle af verdens mest berømte dykkeattraktioner. Den navnkundige Ras Mohammed National Park ligger på selve Sinaihalvøens spids, og strømme fra det omkringliggende dybe vand genererer her en utrolig koralvækst, især på højdepunkterne Shark Reef og Yolanda Reef. I sommermånederne er der talrige stimer af snapper, barracuda, flagermusefisk og næsehornskirurgfisk. Blandt de andre større møder mellem dykkere og storvildt, berettes ofte om hvalhaj, manta og delfiner.
Tag nordpå fra Ras Mohammed til Tiran-strædet og du vil møde en koralhave, som ingen ringere end Jacques Cousteau beskrev som et af de mest spektakulære revscenerier, han havde set. Langs de dybe vægge på Jackson Reef vil du finde noget af det smukkeste koraldække i Sinai-området. Store viftekoraller, sorte koraller og sprudlende blødkoraller. På en dybde på omkring 28 meter finder du den sjældne og berømte røde anemone med tilhørende klovnfisk. De stærke strømme, især på kanten af Jackson Reef tiltrækker talrige pelagiske fisk, især om sommeren. På de mindre vindblæste og rolige sommerdage, kan bådene dykke på nordsiden af revet. Selv om det langt fra er garanteret, er der en god chance for at spotte den herboende stime hammerhajer, hvis man svømmer ud i det blå og væk fra revet mod nord.
Vragene tiltrækker også dykkere til Sinais sydspids. En af de mest berømte ligger fire-fem timers bådfærd fra Sharm. Thistlegorm er blevet nomineret til et af verdens bedste vragdyk og dykkere kommer hertil fra fjern og nær. Fartøjet var en del af en konvoj, der fragtede forsyninger til de allierede tropper i Nordafrika. SS Thistlegorm blev angrebet og sænket af tyske bombefly ved Shaab Ali den 6. oktober 1941. Skibet medbragte en omfattende last af blandt andet lastbiler, motorcykler og pansrede køretøjer. Det 127 meter lange fartøj ligger næsten intakt på havbunden på 30 meters dybde. Det tager mindst to dyk at udforske det ydre og indre af denne imponerende tidskapsel, der er blevet en højt besunget legeplads for dykkere.
Hvis du ikke gider at sejle langt eller godt kan lide tanken om afslappede halvdagsture, kan du vælge at dykke lokalt. Sharms lokale rev er glimrende til uddannelses- og fotodyk, og er man heldig, kan man også få store overraskelser. Mellem maj og september er det ikke usædvanligt at møde en manta eller en hvalhaj, der passerer forbi i deres jagt på plankton.
Sharm el Sheikh har ændret sig meget over de sidste 25 år. Det startede med en lille fiskerby og er nu et internationalt hotelområde. Som et resultat af denne vækst er der talrige indkvarteringsmuligheder, der passer ethvert budget. Uanset om du bor femstjernet eller på et uspecificeret budgethotel, så vil dykkercenteret samle dig op hver morgen og bringe dig tilbage igen efter dagens dykning.
Selv byen har det hele – både for den enlige rejsende og for familier. Der er topklasse restauranter...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også