DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
Fem ting, din instruktør ville ønske du havde gjort inden dit dykkerkursus
Om ikke andet så tag en tur i poolen for at arbejde lidt med din opdrift og trim. Hvis dine grundlæggende færdigheder sidder på rygmarven, får du meget mere udbytte af dit næste kursus, hvis du ikke skal bakse med det grundlæggende.
Fem ting, din instruktør ville ønske du havde gjort inden dit dykkerkursus
Din instruktør er en erfaren og entusiastisk dykker, der glæder sig til at løfte dine dykkefærdigheder til et nyt niveau. Mød op til kurset med et åbent sind og tag mod den feedback, du får.
Fem ting, din instruktør ville ønske du havde gjort inden dit dykkerkursus
Stort set alle moderne dykkerkurser er baseret på, at eleverne har gennemført et selvstudieafsnit inden kurset starter.
Fem ting, din instruktør ville ønske du havde gjort inden dit dykkerkursus
Mange instruktører starter deres kursus med et dyk, hvor eleverne skal demonstrere, at de har det påkrævede niveau, inden mere avanceret træning, og hvis dette dyk ikke ligefrem er en succes, kan instruktøren kræve nogle ekstra kursusdyk, der både vil forsinke eller måske fordyre din uddannelse.

Fem ting, din instruktør ville ønske du havde gjort inden dit dykkerkursus

– forberedelse er det halve arbejde

Af Jesper Kjøller

At møde uforberedt op til et dykkerkursus betyder ikke bare, at du spilder din egen tid, men du spilder også instruktørens og de andre kursisters tid!
 

Uanset om du har tilmeldt dig til et videregående kursus eller måske et kursus i teknisk dykning eller noget helt syvende, vil du få det optimale udbytte ved at overholde disse fem punkter.

1. Organiser dit udstyr

Din instruktør sender dig måske en oversigt over det udstyr, du forventes at dukke op til kurset med – så gør dig selv og din instruktør en tjeneste at få det organiseret før kursusstart. Læg det hele frem og dobbeltjek med udstyrslisten, så du sikrer, at du har alle de nødvendige elementer.

Det er også et godt tidspunkt at tjekke, at udstyret rent faktisk fungerer, inden du pakker det til kurset. Besøg også et dykkercenter og anskaf dig de stumper og reservedele, der mangler. Endelig bør du sikre, at alt dit udstyr er mærket med dit navn eller et andet kendemærke.

2. Kom i vandet

Før du starter din næste kursus, så brug lidt tid på at arbejde med færdigheder fra tidligere kurser. Om ikke andet bare en tur i poolen for at arbejde lidt med din opdrift og trim. Hvis dine grundlæggende færdigheder sidder på rygmarven, får du meget mere udbytte af dit næste kursus, hvis du ikke skal bakse med det grundlæggende. Det gælder især hvis det er mere end et par uger siden du dykkede sidst. Mange instruktører starter deres kursus med et dyk, hvor eleverne skal demonstrere, at de har det påkrævede niveau, inden mere avanceret træning, og hvis dette dyk ikke ligefrem er en succes, kan instruktøren kræve nogle ekstra kursusdyk, der både vil forsinke eller måske fordyre din uddannelse. Hvis du har anskaffet nyt udstyr inden kurset, er dette også en god lejlighed til at sikre, at dit udstyr er godt justeret, dine slangelængder er optimale og at alt i øvrigt fungerer.

3. Lav dine lektier

Stort set alle moderne dykkerkurser er baseret på, at eleverne har gennemført et selvstudieafsnit inden kurset starter. Det kan være baseret på en manual, dvd og/eller online-træning. Der er formodentlig også en række øvelsesspørgsmål, der skal udfyldes.

Gennemlæs materialet i god tid på forhånd og forsøg at absorbere så mange oplysninger som muligt, før du starter dit kursus. Nedskriv alle de spørgsmål du har, så instruktøren kan uddybe dem, når teoriundervisningen starter.

Der er muligvis også noget andet papirarbejde, der skal gennemføres. Især på professionelle kurser, skal du god styr på dokumentationen, så du har logbog, alle certifikater, lægeerklæringer, firsikringer og diverse juridiske formularer.

4. Mød op med åbent sind

Din instruktør er en erfaren og entusiastisk dykker, der glæder sig til at løfte dine dykkefærdigheder til et nyt niveau. Mød op til kurset med et åbent sind og tag mod den feedback, du får. Vær også tålmodig med de andre kursister – alle har styrker og svagheder, og medkursister, der måske kæmper lidt med teorien, viser sig også at...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også