DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Filippinerne – tilbage i bedre form
Den klassisk banka. Denne udriggerbåd er en integreret del af dykningen i Filippinerne.
Filippinerne – tilbage i bedre form
To nøgensnegle mødes. Disse havets orkidéer er hermafroditter, hvilket gør alle artsfæller til potentielle partnere.
Filippinerne – tilbage i bedre form
En stor hvalhaj fra et utraditionelt fugleperspektiv. Hvalhajerne samles i Donsol sæsonsvis for at filtrere plankton i de næringsrige kystvande.
Filippinerne – tilbage i bedre form
Den ”rigtige” anemonefisk, som blev verdenskendt efter Pixar-filmen Find Nemo. Spørgsmålet er, om filmen var til skade for anemonfiskene, som i endnu større grad blev en handelsvare for akvarister?

Filippinerne

Tilbage i bedre form

Tekst og foto: Magnus Lundgren/Aquagraphics.se
Filippinerne er verdens næststørste øgruppe, og her finder man alt, hvad en dykker kan ønske sig. Her er fantastiske vægge, smukke koralhaver, stille laguner, spændende vrag og eksponerede revbanker. Ganske vist er der forskellige prisklasser, men Filippinerne er efterhånden blevet kendt som en overkommelig dykkedestination, set fra et økonomisk synspunkt.

Filippinerne ser på mange steder ud som et postkort – strande og vajende palmer omkranset af et blåt hav. Når man besøger landet, er det svært at komme udenom klassiske udsagn som: Det ser jo ud som i brochuren. Og det gør det faktisk – nogen steder. Men trods den paradisiske idyl, synes jeg, at det er det filippinske folk selv, der er landets allerstørste aktiv.

Befolkningen er en slags blanding af malajer, kinesere, spaniere og amerikanere, og de har en ubekymret og ukompliceret livsindstilling. Deres spontanitet og smittende kærlighed til fornøjelser gør, at en filippiner altid ser ud til at have det sjovt. For os, som kommer direkte fra planlægningskalendere, to do-lister og vasketider, er det mildt sagt forfriskende. Livet kan faktisk være så enkelt og så sjovt!

Dykning = miljøbeskyttelse
Den filippinske øverden ligger i et område med jordens rigeste marine miljøer, og nationen danner den berømte koraltrekant sammen med lande som Malaysia og Indonesien. Som i andre øriger, har fiskeriet altid spillet en stor rolle. Desværre har et destruktivt fiskeri fået fodfæste og metoder som dynamit- og cyanidfiskeri er udbredt nogle steder. Samtidigt foregår der også helt ukontrollerede indsamlinger af muslinger, søagurker, akvariefisk og meget mere i landet.

Det hele er efterhånden nået til et punkt, hvor Filippinerne mest er kendt blandt dykkere for bombede rev og plastikposer. Det er nogle steder et ufortjent rygte, andre steder er det ikke. Men i takt med, at regeringen, turisterhvervet og dykkeoperatører i løbet af de seneste 15 år har fået mere indflydelse, og i større udstrækning er blevet mere professionelle, er bevaringen af den marine miljø øget. Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det virkelighed.

Filippinerne har på mange steder indset attraktionsværdien for os turister. Et velbevaret koralrev er så uendelig meget mere værd, end de penge man kan tjene på dynamitfiskeri. Inddragelse af lokalbefolkningen er naturligvis nøglen til succes. I dag er også de store internationale organisationer involverede i at konservere den marine miljø. Det, der behøves er, at de rette beslutninger bliver taget, og at de bagefter håndhæves. Heldigvis hjælper Filippinernes dynamiske og strømmende oceaner revene med at komme sig hurtigere end forventet. Der er mange områder med enestående comeback-historier. Dykketurismen har været med til at skabe et incitament for befolkningen til at bevare havmiljøet. Der er naturligvis stadig meget, der kan forbedres, så du kan sagtens betragte et besøg til Filippinerne som et bidrag til beskyttelsen af miljøet.

Lilleputter
En konstant faktor gennem al filippinsk dykning er det varierede og imponerende marine liv på lilleputniveau. Meget af dykningen handler om at stoppe op, sænke tempoet og nyde at se ti forskellige nøgensnegle på samme dyk, nyde pygmæsøhesten i viftekorallen eller den...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også