Krabi
– den nye i klassen
Jonathan Loman er bidt af en gal fisk. Den unge svensker er synligt begejstret, når han før dykket briefer gæsterne på båden om de fisk, de kan se. Og han ved hvad han taler om. Interessen for fisk har han haft fra barnsben, så nu hvor han arbejder som instruktør og dykkeguide for Kon-Tiki i Krabi, har han det som – når ja – en fisk i vandet. Entusiasmen smitter og vi glæder os alle til at komme i vandet. Jeg er så heldig, at jeg har fået tildelt Jonathan som personlig guide, model og fiskespotter på mine dyk, så jeg er i gode hænder.
Vi er på vej i vandet ved Phi Phi Islands, hvor dagens første dyk skal finde sted. Sejlturen fra Ao Nang har varet omkring to timer og foregik i en af verdens mest pittoreske skærgårde med de karakteristiske høje kalkstensklipper, der danner syrede mutationer – Chicken Island ligner fx et kyllingehoved. Ofte tårner klipperne sig lodret op, men lige hvor de møder vandet, har bølgerne gennem seklerne ædt sig dybt ind i fundamentet. Nogle af de mest paddehatteformede klipper ser helt skrøbelige og vaklende ud – som om de ville knække ved roden, hvis man skubbede til dem.
Vi ligger ved de to naboklipper Koh Bida Nok og Koh Bida Nai. På afstand ligner de to skarpe tænder, der stikker op af vandet. Nok er den yderste af de to, og vi går i vandet på østsiden af den, hvor et relativt fladt sandlandskab åbenbarer sig. Dybden er ikke mere end 10-12 meter og vi svømmer rundt i det 30 grader varme vand og nyder synet af de mange klovnfisk, der vimser omkring i deres anemoner. Der er dømt akvarium.
I sin briefing har Jonathan fortalt om zebrahajerne her, så vi spejder rundt på sandbunden på udgik efter hvilende stribede hajer. Vi finder dog ikke nogen, men til gengæld en masse småkravl, der er mindre end mit vidvinkelobjektiv kan undfange. Overalt er der nøgensnegle, søheste, slimfisk og trådkoral kutlinger (whip coral gobies) . Jeg minder mig selv om, at jeg må prøve et makrodyk her.
En af attraktionerne er de store og velholdte viftekoraller, der tilsyneladende stortrives her. Tøndesvampene bliver også pænt store og er med deres sarte lilla kulør fotogene vidvinkelmotiver – især når jeg har en velvillig og kompetent model.
På indersiden af klippen ændrer landskabet sig gradvist fuldstændigt, og det er efterhånden et helt andet dykkested, der åbenbarer sig. Fra at have været et relativt lavt dyk med spredte koraller med sand i mellem, skifter det til at være et vægdyk langs en næsten lodret klippeside, der falder ned til omkring 30 meter. Når der af og til bliver set manta eller hvalhaj ved Phi Phi er dette en af de hyppigste steder.
Vi holder os lavt, så vi kan komme hele vejen rundt om klippen på samme flaske, men efter 80 minutter begynder nålen på manometeret at nærme sig mellemtrykket og vi ender med at må gå i overfladen og svømme det sidste stykke tilbage til båden. Mens vi snorkler tilbage, snor en sort- og hvidstribet havkrait sig under os. Vi holder et vågent øje med...