Fra Frodes logbog

►  Turkish Airlines flyet lander ved 6-tiden om morgenen i hovedstaden Ulaanbaatar. Mit rødbedefarvede pas giver mig gnidningsfrit visum ved ankomsten, det koster US$ 95. En ældre mand med et varmt smil og et fast håndtryk står og tager imod mig. Han overrækker mig en nyindkøbt varm kop kaffe, inden vi går udenfor, hvor hans chauffør venter med en stor firehjulstrækker. På vej ind til byen får vi en god snak om dykning i Mongoliet.

Første og eneste i landet
Zeev, som den rare mand hedder, lærte selv at dykke i Thailand i 1995. Og i 2017 startede han så Mongoliets første og eneste dykkercenter, Great Sea Resort. Zeev fortæller lidt om de udfordringer, der var ved at starte et dykkercenter i en indlandsstat som Mongoliet. Især var det en udfordring at finde dykkerinstruktørkandidater, der både kunne svømme og tale mongolsk og engelsk. Den første, der søgte jobbet som dykkerinstruktør, var Khaliun Batsaikhan, en pige, der var svømmelærerinde i Ulaanbaatar. Zeev ansatte hende og sendte hende til Koh Tao i Thailand, hvor hun lærte at dykke, og hvor hun som den første fra Mongoliet blev uddannet til dykkerinstruktør. Da hun kort tid efter stoppede sin dykker karriere for at stifte familie, skulle Zeev igen ud og søge efter en ny dykkerinstruktør.

Ny dykkerinstruktør
Tidligt næste morgen bliver jeg hentet i en stor firehjulstrækker med chauffør af Zeevs gode folk, Eegii, der er dykkerinstruktør og Temuujin, der er Divemaster. Zeev, der er 70 år, beklager, at han ikke selv har mulighed for at tage med op og dykke i Khuvsgul søen.

Det er en 13-15 timers køretur op til Khuvsgul søen, der ligger 800 kilometer nordvest for hovedstaden Ulaanbaatar, næsten oppe ved grænsen til Rusland. Så der er god tid til at hyggesnakke i bilen. Eegii fortæller, at han blev tilbudt jobbet som dykkerinstruktør, fordi han var elitesvømmer, og han var god til engelsk, da hans mor var engelsklærer. Han blev også sendt til Koh Tao i Thailand og tog hele uddannelsen der.

Efter et par timers kørsel på en fin asfaltvej må vi forlade vejen, og vi kører i flere timer ad hjulspor, fordi de er i gang med at reparere den store vej. Eegii fortæller, at det har været sådan i flere år. Mens jeg sidder og betragter de smukke mongolske steppelandskaber gennem forruden, er hjulsporene det eneste menneskeskabte, jeg kan se i miles omkreds. Jeg sidder og drømmer mig tilbage til 2015/16, hvor jeg på min vej jorden rundt på motorcykel kørte gennem det meste af Mongoliet. Da kørte jeg også op til Khuvsgul søen, men måtte nøjes med en svømmetur, da der dengang ikke var noget dykkercenter. På et tidspunkt ligger der nogle små ger telte ved hjulsporene, og her stopper vi og spiser frokost. Det når at blive mørkt, inden vi når frem til Great Sea Resort ved den vestlige bred af Khuvsgul søen. Jeg får tildelt en helt nybygget hytte. Jeg er træt efter den lange køretur og går på hovedet i seng.

Dykkerbane...