DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Reportage  Reportage
Find mig… – det gælder om at blive set
Find mig… – det gælder om at blive set
Find mig… – det gælder om at blive set
Meget kraftige hørbare signalanordninger som fx Buddy Blast kan tilsluttes til vestens feederslange eller monteres på egen slange. De drives af komprimeret luft fra flasken og den øresønderrivende lyd kan tiltrække sig bådførerens opmærksomhed, hvis du ikke ses så godt på overfladen. Folkene på båden kigger måske i forkert retning, så lyden hjælper dem med at spejde i den rigtige retning. En almindelig fløjte i plast, der sidder fast i en lille snor i vestlommen kan også være god at have. Den vejer og koster næsten intet. Men forvent ikke, at fløjten kan høres gennem bulderet fra en bådmotor på fuld gas. Hvis besætningen hører en uventet fløjten, skal de stadig regne ud hvorfra lyden kom, så synlige signaler er stadig vigtige.
Find mig… – det gælder om at blive set
Største problem synes at være at få sit signal tilstrækkelig højt op over bølgerne. Det er derfor, at jeg er varm tilhænger af flag. De kan hejses højt over bølgekammene takket være teleskopstangen. Selve flaget er horisontalt og tiltrækker sig opmærksomhed med sin flagren i vinden. Det er billigt i indkøb, robust og jeg ved, at det altid virker. Men det er ikke den eneste måde at få opmærksomhed på.
Find mig… – det gælder om at blive set
Disse signalanordninger fås i mange størrelser og udførelser. En del afgiver farvet røg. Røgskyen er betydeligt større end et dykkerhoved – altså lettere at se fra et eftersøgende fly. Nødblusset udfylder samme funktion, men gennem længere tid. Det skydes op og en faldskærm holder blusset i luften, hvor det giver en opfattelse, af hvor omtrent man skal lede efter en forsvundet dykker. En af dykkerne i min gruppe sendte sådan et nødblus op under vores lange venten i Sudan. Det lyste meget smukt og holdt os alle åndeløse i en stund. Men jeg påpegede én vigtig ting. Det er meningsløst at sende sådan et dramatisk signal op, hvis der ikke er nogen, der kan se det. Spørgsmål om nødblusset opstod også senere. Hvordan havde dykkeren fået nødblusset med sig på flyet fra Italien og gennem tolden i lufthavnen i Asmara, hvor vi hentede ham? Alle nødblus skal opbevares i en tryktæt beholder under dykket. Men man kan alligevel ikke være sikker på, om de fungerer, når man har brug for dem. Hvis du har et nødblus, så anvend det kun, når du ved, at de rette personer ser lyset. Det er den afgørende pointe med alle anordninger, som skal vække opmærksomhed. Der er nogen, der skal vide, at du har behov for at blive reddet!
Find mig… – det gælder om at blive set
Om natten kan en almindelig undervandslygte vise hvor du er, men det gælder jo ikke, hvis du netop har anvendt lygten på et natdyk og batterierne er ved at være flade. Derfor er det godt med en ekstra lygte i vestlommen til nødsituationer. Måske af den nye type med kraftige lysdioder, der har en god brændtid på et sæt batterier. Nødblink giver et gennemtrængende lysblink i alle retninger og i mange timer. De skal være tryktætte til den største dybde, du har tænkt dig at medbringe dem på. Jotron AQ-4 er klassificeret til 200 meter og den blinker 50 gange i minuttet i op til 12 timer.
Find mig… – det gælder om at blive set
Reflektor PP Visse dykkere medbringer en gammel cd. Den kan anvendes til at blinke med i sollys – hvis solen altså skinner. Men man kan ikke bare blinke på må og få, men i stedet skabe en synlig og regelmæssig refleks i retning af en potentiel redder. For en del år siden kunne man købe en heliograf til dykkere. Den skulle anvendes med en sigteanordning, så du var sikker på, at du signalerede i den rigtige retning. Den blev dog desværre aldrig rigtig populær på markedet.
Find mig… – det gælder om at blive set
Om natten kan en almindelig undervandslygte vise hvor du er, men det gælder jo ikke, hvis du netop har anvendt lygten på et natdyk og batterierne er ved at være flade. Derfor er det godt med en ekstra lygte i vestlommen til nødsituationer. Måske af den nye type med kraftige lysdioder, der har en god brændtid på et sæt batterier. Nødblink giver et gennemtrængende lysblink i alle retninger og i mange timer. De skal være tryktætte til den største dybde, du har tænkt dig at medbringe dem på. Jotron AQ-4 er klassificeret til 200 meter og den blinker 50 gange i minuttet i op til 12 timer.
Find mig… – det gælder om at blive set
Overfladebøjer hedder også SMB (surface marker buoys) eller DSMB, hvor D’et står for delayed – altså forsinket, i den forstand, at bøjen først skydes op i slutningen af, eller efter dykket. Disse bøjer fungerer bedst, hvis overfladepersonalet forventer at se dem, og den pølseformede standardbøje kan være svær at få øje på lang afstand, hvor den bare er en tynd lodret streg. Aquatec laver dog en ordentlig morfar af en bøje, der blæses op med sin egen luftkilde, som regel en lille 0,2 eller 0,4 liters ekstraflaske.
Find mig… – det gælder om at blive set
Alle fly i passagertrafik samt alle redningsflåder og redningsbåde er udrustede med en såkaldt EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon). Radiofyret sender automatisk et nødsignal ud, som opfanges af satellitter. Alarmen modtages af verdensomspændende redningsorganisationer. Lignende radiofyr til personligt brug (PLB eller Personal Locator Beacon) blev tidligere solgt under en fejlagtig varebetegnelse som EPIRB. Den britiske kystvagt påpegede med rette, at de ikke havde tilstrækkelig effekt og at de ikke sender på den foreskrevne frekvens 404 MHz. Altså ingen alarm via satellit og ingen redningshelikopter i luften. En EBIRB er heller ikke passende for den slags hurtige indsatser, som dykkere har brug for. Det kan tage op til 90 minutter inden alarmen går. PLB anvender frekvensen 121,5 MHz. Med den bølgelængde er de meget effektive langs overfladen på omtrent tre sømils afstand. Det forudsætter, at det søgende fartøj er udrustet med passende udstyr for at pejle signalet. Den effektive afstand bliver endnu større, når man pejler fra luften. I England er redningsbåde udrustede på denne måde, men det er meningsløst at købe en enkeltstående sender til anvendelse et eller andet tilfældigt sted ude i verden, hvis der ikke er pejleudstyr på stedet. Desuden er der tvivl omkring pålideligheden med batterier og elektronik i havvand. Visse PLB-fyr sender nu på begge frekvenser, men ved dykning skal de opbevares i en tryksikker beholder. Radiosignalerne kan forstærkes ved, at man kombinerer apparatets antenne med en oppustelig overfladebøje. Livaboard-virksomheden Undersea Hunter har en flåde af skibe, der opererer omkring de afsidesliggende Cocos Islands i Stillehavet. De udruster hver gæstende dykker med en PLB-sender til brug i en nødsituation. Bådbesætningerne er trænede i at anvende pejleudstyret. På det seneste har en tysk virksomhed lanceret et nyt pejlingssystem med navnet ENOS. Se separat omtale. På siderne med udstyrsnyheder i dette nummer kan du også se SPOT-systemet, der via satellit er interfacet til google-maps.
Find mig… – det gælder om at blive set
Disse signalanordninger fås i mange størrelser og udførelser. En del afgiver farvet røg. Røgskyen er betydeligt større end et dykkerhoved – altså lettere at se fra et eftersøgende fly. Nødblusset udfylder samme funktion, men gennem længere tid. Det skydes op og en faldskærm holder blusset i luften, hvor det giver en opfattelse, af hvor omtrent man skal lede efter en forsvundet dykker. En af dykkerne i min gruppe sendte sådan et nødblus op under vores lange venten i Sudan. Det lyste meget smukt og holdt os alle åndeløse i en stund. Men jeg påpegede én vigtig ting. Det er meningsløst at sende sådan et dramatisk signal op, hvis der ikke er nogen, der kan se det. Spørgsmål om nødblusset opstod også senere. Hvordan havde dykkeren fået nødblusset med sig på flyet fra Italien og gennem tolden i lufthavnen i Asmara, hvor vi hentede ham? Alle nødblus skal opbevares i en tryktæt beholder under dykket. Men man kan alligevel ikke være sikker på, om de fungerer, når man har brug for dem. Hvis du har et nødblus, så anvend det kun, når du ved, at de rette personer ser lyset. Det er den afgørende pointe med alle anordninger, som skal vække opmærksomhed. Der er nogen, der skal vide, at du har behov for at blive reddet!
1 af 10

Find mig…

– det gælder om at blive set

Af John Bantin
Er du nogensinde kommet op efter et dyk blot for at opdage, at du og din makker er helt alene? Ingen båd inden for synsvidde! Oplevelsen er altid lige rystende – selv om den ikke ender med en katastrofe. Alle dykkere burde medbringe en eller flere signalanordninger, hvis de skulle blive væk fra båden.

Revene ud for Suakin i det sydlige Sudan består af lodrette koralsøjler. De stikker knap nok op over overfladen. Man kan ikke ankre op nogen steder og der er ingen beskyttelse eller læ fra de nordvestlige vinde. Vores skipper havde en løsning på det. En dæksmatros dykkede ned med en wire, som han kunne lægge omkring et passende koralhoved langs revvæggen, så fartøjet kunne fortøjre. Det plejede at fungere.
Dengang arbejdede jeg som dykkeguide, og efter et dyk på et af Suakin-revene, kom jeg op med hele min gruppe. Men jollen, der skulle samle os op var væk. Vi kunne ikke engang se vores liveaboard nogen steder. Det er en mærkelig følelse, når man langsomt indser situationen. Vi var blot små fluepletter i et kæmpe ocean, men heldigvis befandt vi os tæt på revet, så jeg fik gennet min gruppe ind i læ for strømmen.
Koralklumpen, som skibet havde været fastgjort til, var åbenbart brækket af, så nu gyngede fartøjet rundt med adskillige tons koral dinglende fra omtrent 80 meter fortøjningsline. Koralblokken var for tung til at spillet kunne trække den op, så en dæksmatros blev sendt ned på et rigtigt dybt dyk med en sav for at kappe linen.

Stærke strømme
Indsatsen lykkedes først i andet forsøg, og det var nødvendigt med et langt overfladeinterval imellem. I mellemtiden havde man brug for jollen for at holde moderskibet fri af de mange rev, så vi dykkere måtte finde os i at være ladt i stikken indtil videre.
Vi havde masser at tale om, men vi kunne jo ikke vide, hvad der var sket med båden. De første timer er de værste. Senere gribes man af en fornemmelse af skæbnen. Alle blev passive og stille – selv de normalt så snaksagelige italienere i min gruppe.
Historien fik en lykkelig udgang og siden har jeg altid medbragt signalereudstyr til overfladen. Nu har jeg et stort knaldgult flag på en lang teleskopstang fastspændt på flasken med to gummistropper.
Vores besætning vidste hvor vi var, men det er ikke altid tilfældet. Havstrømme er hurtige og lunefulde, og dykkere kan drive over enorme strækninger og være meget svære at se. Seks japanske dykkere blev væk i nærheden af Palau. De var døde, da de endelig blev fundet. En af dem havde skriblet på en skriveplade: Vi kan se, at I leder efter os, men I kan tilsyneladende ikke se os.
En bådfuld britiske dykkere blev meldt savnet ved Brothers Islands i Rødehavet. Dykkerne blev først fundet efter mørkets frembrud, da kunne man nemlig se deres lygter i den sorte nat. Efter denne episode kom de ægyptiske myndigheder med nye regler. Alle dykkere i naturbeskyttelsesområdet skal være forsynet med en overflademarkeringsbøje plus en fungerende lygte – uanset tiden på døgnet.
Ved Elphinstone kom en anden gruppe væk fra deres båd, men de havde ikke lige så meget held. Kun én i gruppen overlevede, fordi han havde held til at gennemføre den lange svømmetur ind til kysten.
I maj blev to dykkere på Great Barrier Reef reddet efter lang...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også