Find mig…
– det gælder om at blive set
Revene ud for Suakin i det sydlige Sudan består af lodrette koralsøjler. De stikker knap nok op over overfladen. Man kan ikke ankre op nogen steder og der er ingen beskyttelse eller læ fra de nordvestlige vinde. Vores skipper havde en løsning på det. En dæksmatros dykkede ned med en wire, som han kunne lægge omkring et passende koralhoved langs revvæggen, så fartøjet kunne fortøjre. Det plejede at fungere.
Dengang arbejdede jeg som dykkeguide, og efter et dyk på et af Suakin-revene, kom jeg op med hele min gruppe. Men jollen, der skulle samle os op var væk. Vi kunne ikke engang se vores liveaboard nogen steder. Det er en mærkelig følelse, når man langsomt indser situationen. Vi var blot små fluepletter i et kæmpe ocean, men heldigvis befandt vi os tæt på revet, så jeg fik gennet min gruppe ind i læ for strømmen.
Koralklumpen, som skibet havde været fastgjort til, var åbenbart brækket af, så nu gyngede fartøjet rundt med adskillige tons koral dinglende fra omtrent 80 meter fortøjningsline. Koralblokken var for tung til at spillet kunne trække den op, så en dæksmatros blev sendt ned på et rigtigt dybt dyk med en sav for at kappe linen.
Stærke strømme
Indsatsen lykkedes først i andet forsøg, og det var nødvendigt med et langt overfladeinterval imellem. I mellemtiden havde man brug for jollen for at holde moderskibet fri af de mange rev, så vi dykkere måtte finde os i at være ladt i stikken indtil videre.
Vi havde masser at tale om, men vi kunne jo ikke vide, hvad der var sket med båden. De første timer er de værste. Senere gribes man af en fornemmelse af skæbnen. Alle blev passive og stille – selv de normalt så snaksagelige italienere i min gruppe.
Historien fik en lykkelig udgang og siden har jeg altid medbragt signalereudstyr til overfladen. Nu har jeg et stort knaldgult flag på en lang teleskopstang fastspændt på flasken med to gummistropper.
Vores besætning vidste hvor vi var, men det er ikke altid tilfældet. Havstrømme er hurtige og lunefulde, og dykkere kan drive over enorme strækninger og være meget svære at se. Seks japanske dykkere blev væk i nærheden af Palau. De var døde, da de endelig blev fundet. En af dem havde skriblet på en skriveplade: Vi kan se, at I leder efter os, men I kan tilsyneladende ikke se os.
En bådfuld britiske dykkere blev meldt savnet ved Brothers Islands i Rødehavet. Dykkerne blev først fundet efter mørkets frembrud, da kunne man nemlig se deres lygter i den sorte nat. Efter denne episode kom de ægyptiske myndigheder med nye regler. Alle dykkere i naturbeskyttelsesområdet skal være forsynet med en overflademarkeringsbøje plus en fungerende lygte – uanset tiden på døgnet.
Ved Elphinstone kom en anden gruppe væk fra deres båd, men de havde ikke lige så meget held. Kun én i gruppen overlevede, fordi han havde held til at gennemføre den lange svømmetur ind til kysten.
I maj blev to dykkere på Great Barrier Reef reddet efter lang...