DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fuerteventura – mød havets engle
Fuerteventura – mød havets engle
Fuerteventura – mød havets engle
Fuerteventura – mød havets engle

Fuerteventura

– mød havets engle

Tekst Marko Wramén Foto Håkan Johansson

De Kanariske Øer har et ufortjent ry for at være overrendte af charterturister. Men øgruppen i Atlanten har mange skjulte perler, hvis du forlader den slagne vej en anelse. Blandt perlerne finder du dykningen ved øen Fuerteventura. Det er et perfekt sted at rejse hen – også hvis du vil have familien med dig.

Stærke vinde
Med et navn, som bogstaveligt talt betyder stærke vinde, er det ikke så underligt, at Fuerteventura er blevet et mekka for vindsurfere. Atlantens åbne vidder giver vinden frit spillerum, hvilket især på vestkysten medfører høje, brydende bølger og muligheder for rigtig bølgesurfing. Her er finder man også det spøgelseslignende vrag efter American Star. Hun var et stort amerikansk passagerskib. I 1994 hærgede en kraftig storm i området. Fartøjet var under bugsering, da det rev sig løs og drev herreløst rundt i to døgn, inden det blæste op på vestkysten ved Playa del Garcey. Siden da har skroget været udsat for lidt af hvert. Og ikke bare skroget – en del af den finere salonindretning har efter sigende fundet vej til hærens hovedkvarter i Madrid. Tilbage er kun den forreste halvdel af American Star. Resten er blevet smadret af Atlantens evige brænding. Men med stolt hævet stævn står hun der som en strandet hval. Ikke uden en vis værdighed. Og fra visse vinkler ser det ud som om fartøjet stadig damper frem over oceanet som i fordums dage. Under alle omstændigheder er American Star et fint udflugtsmål.
Dem, der foretrækker at tilbringe hovedparten af ferien under vandet, samles ved den mere beskyttede østkyst. Det er også her, turistområderne ligger med Corralejo i nord, Caleta de Fusta (også kaldet El Castillo) i midten og Jandia længst mod i syd. Især omkring Jandia (som også kaldes Morro Jable) findes milelange strande, der er flere hundrede meter brede. Ellers er det en klipperig ø med mørke vulkanske bjergarter. Lige syd for Corralejo oppe mod nord, er der også et område med sand, der er blæst over fra Sahara og som har dannet høje og langstrakte klitter.

Las Salinas
Undervandslandskabet domineres af vulkanske klipper, som danner vægge, kløfter, raviner og mærkelige formationer. Der er ”triumfbuer” og små grotter på flere steder. Mellem disse klipper breder sandsletterne sig ud og der er gode chancer for at se rokker og den rokkeagtige haj havenglen (angel shark). Mange skandinaviske dykkere havner ved Caleta de Fusta midt på østkysten, hvor det delvist svenskejede dykkercenter Deep Blue Diving har til huse.
Her dykker man gerne ud for Las Salinas (bassiner til udvinding af havsalt). Las Salinas ligger et stykke syd for Caleta de Fusta og danner udgangspunkt for en række forskellige dykkesteder, alle med spændende undervandsformationer. Der findes små grotter og masser af kløfter og vægge. Fiskelivet varierer, men det er ofte livligt, og det er blevet endnu bedre de seneste år, efter et forbud mod netfiskeri er begyndt at give resultater....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også