DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba
Fund på Fundu – dykning på Pemba

Fund på Fundu

- dykning på Pemba

Af Tim Ecott
Vi rejste til den tanzaniske ø Pemba for at tjekke dykningen på nogle af Østafrikas bedst bevarede koralrev – og på et interessant vrag.

Man bliver doven på Fundu. Bådbesætningerne samler dit udstyr. Og de insisterer på at bære udrustningen tilbage til dykkercenteret, at skylle dragten og at hænge den til tørre. Alt ligger klar om bord på båden næste morgen. Flettede kurve med frokost og flasker med koldt vand står klar, når man kommer til sit overfladeinterval.
Overfladeintervallet tilbringer vi forresten på en lille ørkenagtig ø ved et skyggefyldt bord med bestik og nystrøgne stofservietter. Dykkeguider påpeger:
– Det er masser af tid til en middagslur i en af solsengene før eftermiddagsdykket.
Til gengæld er det lidt mere anstrengende at komme frem til Fundu. Fundu Lagoon ligger på vestsiden af øen Pemba, omtrent 40 sømil ud for Tanzanias kyst. Først flyver man til Dar es Salaam, og derefter tager man et fly til Zanzibar, hvorfra man flyver videre til Pembas største by Chake Chake. Derefter er der en biltur på 40 minutter til havnen i Mkoani og endelig en halv times rejse med speedbåd til Fundu.
Resortet ligger delvist gemt bag ved en række træer og er praktisk taget usynlig fra havet. De 18 hytter kan bedst beskrives som stoftelte forvandlet til luksushotelværelser med elektrisk lys, ordentlige brusekabiner og liggestole på en adskilt altan med udsigt over havet. Fundu er ikke beregnet for prisbevidste rejsende, men når man først er nået frem, er det hele inkluderet, også drikkevarer.
Men det er efterhånden gået op for mig, at hvis man vil have dykkesteder, der ikke er overfyldte af dykkere, koraller, der trives og personale, der holder af deres arbejde, så må man rejse et stykke længere og betale lidt mere. På Fundu stiller dykkercenteret komplet dykkerudrustning til rådighed uden ekstra udgifter. Normalt starter dykkedagen afslappet ved halvti-tiden.
De fleste af dykkestederne ligger omtrent 20 minutters bådtur væk på vestsiden af den lille koralø Misali, der er omkranset af rev, som indgår i et naturbeskyttelsesområde. På øen er der park rangers, der skal hindre områdets fiskere i at forvilde sig ind i det forbudte område.
Misalis dykkesteder ligger mest på ydersiden af et kystrev med stejle skråninger ned i det blå. Kålhovedkoraller er den dominerende koraltype dybere end 15 meter. De danner en enorm labyrint af overlappende ”blade”, hvor kardinalfisk, soldaterfisk og grisefisk søger ly bag deres egne små forter.

Fuldmåne
Guiden Filbert opfordrede mig til at holde øje med, hvad der skete ude i det blå. Allerede på første dyk ved Misali blev jeg belønnet med synet af to plettede ørnerokker. De gled majestætisk forbi som rumskibe i tusmørket. Senere så vi blåfinnede trevalller og en karetteskildpadde på vej over et koralplateau.
Mit besøg på Fundu faldt sammen med fuldmånen, og sigten rundt om kanalerne ved Fundu og Njao var dårlig. I disse trange passager ind til de lavvandede områder i den vestlige lagune, skulle der være gode chancer for at møde manta og store...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også