Golfdykning

Rekognoscering
Det er en kold og blæsende onsdag formiddag i december måned. Jeg drejer ind ved Hørsholm Golfklub, samtidig med, at jeg ringer greeenkeeperen Jacob op på mobilen for at melde min ankomst – kun få minutter forsinket.

Jacob kommer kørende i golfvognen og samler mig op ved parkeringspladsen. Vi giver hinanden hånden og hilser pænt. Vi kører over parkeringspladsen og fortsætter op ad en lille sti for enden. Jacob drejer ind over greenen og stopper foran søen. Der er faktisk flere søer, men denne er sø er den største på golfbanen.

Vi stiger ud og kigger på vandet. Jeg har taget mit kamera med, så jeg skyder et par billeder af golfvognen, af Jacob og selvfølgelig også af søen, som er større end jeg havde forventet. Vandet er klart, men det er umuligt at sige noget om dybden. Jeg kan mærke nysgerrigheden og trangen til at hoppe i vandet. En følelse jeg ofte får, når jeg er i nærheden af havet eller klare søer.

Jeg ser flere spillere gå rundt på banen og slå til bolde. Jacob er tydeligt professionel i denne verden og vant til at opholde sig i ”skudzonen”. Han har et imponerende øje for og opmærksomhed på spillerne omkring os. Flere gange må han trække mig til siden, så vi ikke står direkte i skudlinjen – og det er nærmest uden, at jeg bemærker, at opmærksomheden på mig og vores samtale forsvinder bare en brøkdel af et sekund.

20 års nysgerrighed
Jacob anviser mig tilkørselsforholdene og lover at advisere klubbens medlemmer, når jeg vil hoppe i søen. Det hele ser fint ud, og jeg føler mig klædt på til en ny oplevelse. Jacob kører mig tilbage til min bil, og jeg vender næsen hjemad. Nu mangler jeg bare at lave en aftale med min makker og melde en dato ud til Jacob, så han kan skrive det på klubbens hjemmeside.

Jeg ringer til Anders, som desværre ikke havde mulighed for at tage med på rekognosceringen, da jeg kører ud fra Hørsholm Golfklub. Jeg fortæller om mine observationer og aftaler med greenkeeperen. Vi bliver enige om at mødes på næste tirsdag.
Jeg ville gerne have været i søen i denne uge, jeg er virkelig spændt og nysgerrig. For mange kan det måske lyde mærkeligt, at jeg sådan vil hoppe i en golfsø, men nysgerrigheden har været der de sidste 20 år.

Jeg tog mit første dykkercertifikat hos en svensk instruktør på Koh Tao i Thailand for, ja tyve år siden. Min svenske instruktør fortalte om, at han levede af at køre rundt fra golfklub til golfklub og samle golfbolde i deres søer. Ikke noget han blev rig af, men han klarede sig. Det syntes jeg var sejt! Nu vil jeg prøve, måske ikke at leve af det, men i hvert fald at dykke i en golfsø og samle golfbolde.

Hul nr. 8
Endelig tirsdag. Jeg ankommer til Hørsholm golfklub 20 minutter før aftalt tid. Det blæser endnu mere end sidst jeg var her, og det er virkelig bidende koldt. Klokken er knap elleve om formiddagen. Klubben ligger næsten øde hen, alle banerne er tomme for...