DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Danmark  Danmark
Der er ikke meget at, se på bunden. Selvom det ser klart ud ved bredden, så bliver sigten hurtigt dårlig når man først er kommet i vandet.
Der er ikke meget at, se på bunden. Selvom det ser klart ud ved bredden, så bliver sigten hurtigt dårlig når man først er kommet i vandet.

Golfdykning

– hul nr. 8

Tekst & Foto: Sune Dadda Karma Harms Harms

Det er ikke usædvanligt som dykker i Danmark, at støde på golfbolde under vandet. Jeg dykker selv ofte i Roskilde Fjord, hvor jeg jævnligt samler et par golfbolde op og tager dem med hjem. Sidst havde jeg en håndfuld golfbolde med i dykkerklubben på svømmehalsdagen til stor glæde for to af klubbens store legebørn, bl.a. vores formand.

Jeg bliver altid lidt glad, når jeg får en golfbold med op fra et dyk. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at samle den op, når jeg ser den på bunden. Det vækker et eller andet i mig og en gammel ungdomsdrøm kommer en lille smule til live hver gang…
 

Rekognoscering
Det er en kold og blæsende onsdag formiddag i december måned. Jeg drejer ind ved Hørsholm Golfklub, samtidig med, at jeg ringer greeenkeeperen Jacob op på mobilen for at melde min ankomst – kun få minutter forsinket.

Jacob kommer kørende i golfvognen og samler mig op ved parkeringspladsen. Vi giver hinanden hånden og hilser pænt. Vi kører over parkeringspladsen og fortsætter op ad en lille sti for enden. Jacob drejer ind over greenen og stopper foran søen. Der er faktisk flere søer, men denne er sø er den største på golfbanen.

Vi stiger ud og kigger på vandet. Jeg har taget mit kamera med, så jeg skyder et par billeder af golfvognen, af Jacob og selvfølgelig også af søen, som er større end jeg havde forventet. Vandet er klart, men det er umuligt at sige noget om dybden. Jeg kan mærke nysgerrigheden og trangen til at hoppe i vandet. En følelse jeg ofte får, når jeg er i nærheden af havet eller klare søer.

Jeg ser flere spillere gå rundt på banen og slå til bolde. Jacob er tydeligt professionel i denne verden og vant til at opholde sig i ”skudzonen”. Han har et imponerende øje for og opmærksomhed på spillerne omkring os. Flere gange må han trække mig til siden, så vi ikke står direkte i skudlinjen – og det er nærmest uden, at jeg bemærker, at opmærksomheden på mig og vores samtale forsvinder bare en brøkdel af et sekund.

20 års nysgerrighed
Jacob anviser mig tilkørselsforholdene og lover at advisere klubbens medlemmer, når jeg vil hoppe i søen. Det hele ser fint ud, og jeg føler mig klædt på til en ny oplevelse. Jacob kører mig tilbage til min bil, og jeg vender næsen hjemad. Nu mangler jeg bare at lave en aftale med min makker og melde en dato ud til Jacob, så han kan skrive det på klubbens hjemmeside.

Jeg ringer til Anders, som desværre ikke havde mulighed for at tage med på rekognosceringen, da jeg kører ud fra Hørsholm Golfklub. Jeg fortæller om mine observationer og aftaler med greenkeeperen. Vi bliver enige om at mødes på næste tirsdag.
Jeg ville gerne have været i søen i denne uge, jeg er virkelig spændt og nysgerrig. For mange kan det måske lyde mærkeligt, at jeg sådan vil hoppe i en golfsø, men nysgerrigheden har været der de sidste 20 år.

Jeg tog mit første dykkercertifikat hos en svensk instruktør på Koh Tao i Thailand for, ja tyve år siden. Min svenske instruktør fortalte om, at han levede af at køre rundt fra golfklub til golfklub og samle golfbolde i deres søer. Ikke noget han blev rig af, men han klarede sig. Det syntes jeg var sejt! Nu vil jeg prøve, måske ikke at leve af det, men i hvert fald at dykke i en golfsø og samle golfbolde.

Hul nr. 8
Endelig tirsdag. Jeg ankommer til Hørsholm golfklub 20 minutter før aftalt tid. Det blæser endnu mere end sidst jeg var her, og det er virkelig bidende koldt. Klokken er knap elleve om formiddagen. Klubben ligger næsten øde hen, alle banerne er tomme for...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Hørsholm Golf
Hørsholm Golf
Timelapse: Golfdiving
Timelapse: Golfdiving
weird-jobs-golf-ball-diving
weird-jobs-golf-ball-diving
Scott Lokken Diving for Golf Balls - TPC Twin Cities
Scott Lokken Diving for Golf Balls - TPC Twin Cities
Man Makes $15 Million During Career as Golf Ball Diver
Man Makes $15 Million During Career as Golf Ball Diver
Carbrook Golf Club, Australia - Bull Sharks in the Water Hazard
Carbrook Golf Club, Australia - Bull Sharks in the Water Hazard
Fakta

VIDSTE DU?

HASTIGHED Affyret på R&A’s godkendte testapparatur må udgangshastigheden på en golfbold ikke overstige 76,2 m/s. Desuden må golfbolden ikke flyve og rullle mere end 256...

Læs artiklen i DYK #3:





SOME images:
, Der er ikke meget at, se på bunden. Selvom det ser klart ud ved bredden, så bliver sigten hurtigt dårlig når man først er kommet i vandet.
Der er ikke meget at, se på bunden. Selvom det ser klart ud ved bredden, så bliver sigten hurtigt dårlig når man først er kommet i vandet.
, Det er bidende koldt, men der er smukt på greenen ved hul nr. 8, som jeg står der og kigger ud over søen. Jeg glæder mig dog til at hoppe i vandet.
Det er bidende koldt, men der er smukt på greenen ved hul nr. 8, som jeg står der og kigger ud over søen. Jeg glæder mig dog til at hoppe i vandet.
, Bunden er dækket af et tykt lag vandpest, der skjuler de hvide golfbolde – som rosenbuske omkring torneroseslottet.
Bunden er dækket af et tykt lag vandpest, der skjuler de hvide golfbolde – som rosenbuske omkring torneroseslottet.

Læs også