Gran Canaria
– i vådt og tørt
Det er længe siden, at den kanariske ø var udgangspunkt for dansk charterturisme af værste skuffe med grisefester og sangria-fontæner, men mon ikke øen stadig er udsat for lidt skepsis? Der kan man da i hvert fald ikke finde god dykning? Jo, det kan man skam, hvis du kan leve med atlantiske djævlerokker, 120 meter lange skibsvrag og grotter med 40 meter sigt.
Målet med min rejse er at teste, hvad øen har at byde os dykkere. Research på nettet har fået mig til at blive rigtigt nysgerrig. Det tales om god vragdykning, dramatiske formationer og imponerende marint liv. Nogle hjemmesider hævder bestemt, at man på visse årstider oven i købet kan se manta i havet omkring øen! Nuvel, efter et antal dyk rundt om i verden på diverse ”manta spots” tager jeg det med et gran salt. Men min nysgerrighed er bestemt blevet vakt!
El Cabron
Det regner. Min chauffør lader mig på noget vaklende engelsk vide, at jeg burde betragte mig som ”privilegeret”. Puerto Rico på Gran Canarias sydside, som skal være mit hjem i de nærmeste dage, får sjældent regn. Af årets 365 dage er hele 350 af dem solskinsdage! Det er også det stabile klima og solsikkerheden, som er årsagen til, at den sydlige del af øen er blevet så populær blandt turister. Efter ca. 45 minutters færd er jeg endelig fremme. Jeg tjekker ind på hotellet og forbereder kamera og dykkerudstyr inden morgendagens eventyr.
Klokken 8:30 kommer Lasse fra Nordic Divers og henter mig ved hotellet. Han fortæller mig, at dagens mål er El Cabron, som formodentlig er øens mest kendte dykkemål. Det er faktisk blevet så populært, at man har indrettet en mikro-marinepark. Stedet opretholder på den måde en beskyttelse over for rovfiskeri. Efter et hurtigt stop på dykkercentret for at hente diverse flasker og bly samt Johan og Chris, der også er fra Nordic Divers, tager vi videre mod El Cabron. Jeepen rumler af sted og krænger en del de sidste femhundrede meter til dykkestedet. Det er ingen ordentlig vej, der leder frem til igangsstedet, snarere er det en halvofficiel og svært fremkommelig vejstump, der fører os frem.
Efter en gangsti, som bringer mindelser om Bambi på glat is med stort kamera, kommer jeg endelig ned til vandet. Jeg gyser lidt, når det 23 grader varme vand kommer ind i min våddragt. Det føles lidt køligt, inden vandet er varmet op. På trods af, at vandet er så varmt, som det kan blive på de Kanariske Øer, er jeg glad for min syvmillimeter våddragt. Chris, som er min makker, guider mig blandt de dramatiske lavaformationer og et fiskeliv, som overrasker mig meget positivt. Det er en herlig samling af arter, som svømmer forbi min kameralinse. Der er dels tropiske arter, men også arter, der er typiske for Middelhavet, kigger forbi. Begge typer er blandt de 553 fiskearter, som bliver rapporteret fra de Kanariske Øer. Lidt længere ude på sandbunden slås jeg af forbløffelse over et større antal fjæsinger, der ligger og gemmer sig – det er jo ikke et almindeligt syn hjemme! Vi svømmer videre og kommer til en grotte, som Chris har fortalt om under briefingen. Med lidt held gemmer den både på rokker og havengel. Havenglen er en fladtrykt haj, og den er lidt af en specialitet for de Kanariske Øer. Arten er ikke særlig almindelig globalt set, men den ses regelmæssigt her, især om foråret og sommeren. Vi svømmer ind og...
