DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Sverige  Sverige
Gullmarsfjorden – Svensk makrodykning deluxe!
Nicolas byder velkommen i dykkerbutikken.

Gullmarsfjorden

– Svensk makrodykning deluxe!

Tekst & Foto: Stefan Beskow

Yes! Med smilende øjne signalerer min dykkemakker, Klas, til mig igen. Tid til den tredje art af blæksprutte på lige så mange nattedyk! Jeg befinder mig 30 meter under overfladen i Sveriges mest udtalte tærskelfjord, Gullmarsfjorden. Det er mørkt, klokken nærmer sig midnat, og følelsen kan næsten beskrives som eufori! At man kan se tre arter af blæksprutter i Sverige i løbet af en weekend er virkelig fedt!

►  Efter et stykke tid med intensiv fotografering forlader vi Ross’s blæksprutte (bobtail blæksprutte, Rossia macrosoma) og svømmer videre. Rundt omkring ser vi de smukke lyse piberensere stikke ud af den bløde bund. Her og der ser vi også små søfjer og en smuk cylinderrose. En Rød knurhane (Trigla lucerna) ligger fladt og hviler på bunden, og jeg stopper for at tage et par billeder. Da jeg er tilfreds med de billeder jeg har taget, lader jeg øjnene feje henover bunden, og er det ikke…

Jo det er et par øjne fra endnu en blæksprutte, der kigger på mig! Denne gang tilhører øjnene en rundfinnet blæksprutte (almindelig bobtail, Sepietta oweniana). Selvfølgelig bliver der fyret masser af billeder af! Den lille blæksprutte synes til sidst, at det er nok og svømmer ud i vandet og forsøger at skræmme mig væk ved at åbne sine små arme. Jeg bliver dog ikke så bange, at det forhindrer mig i at tage et billede mere af det lille smukke dyr, inden jeg lader den være.

Trods nitrox i flaskerne begynder dykkecomputeren at minde mig om, at det er tid til at begynde at svømme mod lavt vand og 70 minutter efter vi startede dykket, passerer vi igen "låget" med brunt overfladevand i tre meters dybde, inden vi nå overfladen. Så snart regulatorerne er kommet ud af munden på os, begynder vi straks at tale om det fantastiske dyk vi oplevede, og vi er begge helt høje. Da vi endelig forlader Jordfalls havn, er det blevet langt over midnat.

Det er oktober måned og efterårsmørket begynder for alvor at gøre sit indtog i Sverige. At vi har valgt at dykke i Gullmarsfjorden på netop dette tidspunkt, er ingen tilfældighed. Nu kan man begynde at nyde sådanne fornøjelser som natdykning igen. Desuden åbner det op for at fotografere andre spændende arter, som i dette tilfælde, blæksprutter. Sidst har vandet stadigvæk en behagelig temperatur i efteråret, for dem der dykker med tørdragt. Jeg og Klas havde snakket om at fotografere blæksprutter siden foråret og nu er det endelig blevet muligt. Naturligvis kan man godt opleve blæksprutter andre steder i den Bohuslänske skærgård. Men vores erfaring er, at de med sikkerhed findes i Gullmarsfjorden om efteråret.

Dykkercenter
Med Gullmarns bedste placering for dykning på sydsiden af ​​fjorden (området har det største udvalg af lettilgængelige stranddyk), ligger Gullmarsfjorden Dykkercenter, Dykcentrum, som vi har booket os ind hos. Faktum er, at jeg faktisk kun har været her én gang før trods mange dyk i Gullmarn, dyk som så er foregået helt i eget regi. Sidste besøg var for mere end 6 år siden, og det er spændende at se, hvor meget der er sket i de år.

Jeg konstaterer hurtigt, at den helt igennem sympatiske Nicolas, der driver Dykkercentret, er lykkedes rigtig godt med at skabe et lille, familiært dykkercenter. I alt 15 sengepladser tilbydes nu i helt nyistandsatte eller helt nybyggede værelser. De fleste i flersengsværelser, men der er også dobbeltværelser til rådighed. Morgenmad...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Dykning i Gullmarn. Dykning på Fossen, Hällebäck og Jordfall. Boede hos Dykcentrum Gullmarsfjorden.  Video: Anders Larsson
Dykning i Gullmarn. Dykning på Fossen, Hällebäck og Jordfall. Boede hos Dykcentrum Gullmarsfjorden. Video: Anders Larsson
Fakta

Fakta – Gullmarsfjorden

Geografi Gullmarsfjorden ligger, afhængig af hvor du skal hen, cirka 100 km nord for Gøteborg. Fjorden har sit udspring i en forkastningsrevne, der...

Læs artiklen i DYK #74:





SOME images:
Gullmarsfjorden – Svensk makrodykning deluxe!, Gullmarsfjorden – Svensk makrodykning deluxe!
Nicolas byder velkommen i dykkerbutikken.
, Gullmarsfjorden – Svensk makrodykning deluxe!
Den smukke cylinderrose finder man lidt dybere nede i fjorden.
, Gullmarsfjorden – Svensk makrodykning deluxe!
En rød knurhane hviler på bunden.

Læs også