DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Danmark  Danmark
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Den Gamle Lillebæltsbro set fra Kongebrogården. Vær opmærksom på, hvor der må dykkes her.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Den almindelig ulk kan mødes overalt. Men i Lillebælt findes den i mange forskellige farvevariationer.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Med den nye Lillebæltsbro i baggrunden, går man under overfladen ved Ammoniakhavnen. Her bliver meget hurtigt dybt.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Den største nøgensnegl i dansk farvand er især aktiv i de koldeste måneder. Den udgør altid et godt motiv.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Væggen ved Kongebrogården. I god sigt må det være Danmarks bedste kystdyk. En væg fuld af liv.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Er man til supermakro er Lillebælt stedet. De fleste danske nøgensnegle kan man få i søgeren her.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Den stærke strøm sætter sit præg på vegetationen på toppen, som findes oven for væggen ved både Søbadet og Kongebrogården.
Lillebælt – Danmarks bedste dykkested?
Søanemoner i alle udgaver findes allerede på de helt lave dybder i Snævringen.

Lillebælt

Danmarks bedste dykkested?

Tekst og foto: Ulrik Westphal

Jeg bliver aldrig træt af at dykke i Lillebælt. Aldrig … Variationen under overfladen i Lillebælt er unik. Der er masser af dykkelokaliteter og selvom nogle af dem befinder sig med få hundrede meters mellemrum, er der en verden til forskel. Tag med til Snævringen – et af de bedste steder i Bæltet.

Det er tit man overser de dykkemuligheder, som er tæt på en. De fleste af os kender det nok. Især når man har dykket på samme lokalitet en del gange, så trænger man bare til at se noget nyt – også selvom lokaliteten faktisk byder på god dykning.
Men sådan er det ikke med Lillebælts smalleste del, også kaldet for Snævringen. Den starter i nord ved Strib Fyr og Fredericia, der hvor Lillebælt snævrer sig ind, og den slutter i syd ud for Hindsgavl. Siden isen trak sig tilbage efter sidste istid, har strømmen formet dette herlige undervandslandskab. Et område af Lillebælt, hvor der virkelig dykkes meget året rundt. Der er ofte strøm og den kan være hård, og så er Snævringen ikke dykkervenlig. Men da det jo heldigvis ikke er standard, at den suser af sted med to-tre knob hele tiden, ja så kan man som dykker godt være glad for den. For uden den ofte næringsrige strøm, var undervandslandskabet en tynd kop te. Strømmen er grundlaget for det væld af liv, der befinder sig her.
Årstidernes variation er også med til at give nye oplevelser hele tiden. En faktor, som nogle dykkere ofte overser. Faktisk er en af de store fordele ved at dykke i Danmark, netop årstiderne og deres påvirkning af det marine liv.
Den stærke strøm kan lige pludselig give dig en superoplevelse. Fx som det skete for mig under et strømdyk fra båd ud for Kongebrogården for et par år siden. Min makker og jeg lod os drive af sted og svæver med strømmens hjælp mod den Gamle Lillebæltsbro. Lige med ét befandt vi os i en stor sildestime. Et storslået syn. En levende sølvfarvet væg, som reagerede roligt, men bestemt, når vi kom for tæt på. Vi fulgte sildestimen forbi Søbadet og stimen forblev samlet. Blot en understregning af, at man også i Danmark kan være heldig at få helt spektakulære oplevelser. Det kræver bare, at man dykker.
Lad os tage en rundtur til de bedste og måske mest kendte lokaliteter i Snævringen.

Søbadet
Klassikeren over alle i området. Ud for søspejdernes hytte 20 meter fra vandkanten, bliver der dykket året rundt. Det er stort set umuligt at tage hertil og ikke møde dykkere. Her er markeret et dykkerområde med A-flag og bøjer året rundt. Den lokale dykkerklub er med til at vedligeholde dette setup, så dem kan man sende en venlig tanke, når man nu er i området.
Selve dykningen er nok det eneste trappevægdyk i Danmark. Som de fleste andre steder i Snævringen bliver her hurtigt dybt. Så efter få meter kan man tage finnerne på og stikke hovedet under. Man starter med at svæve over ålegræsbælter, som hurtigt på grund af dybden, går over i bælter med sukkertang, palmetang og kolonier af sten begroet med brødkrummesvamp.
Så allerede inden man når ud til væggen har man snildt kunne bruge en del tid på fire til syv meter vand. Den første væg er ca. tre meter på sit højeste sted og under den er der et plateau på cirka to meters bredde hvorefter der kommer endnu en væg og endnu et trin, før det skråner ned...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også