Hajleksikon: Makohaj

Makohajen, der også går under navnet makrelhaj, har en højere kropstemperatur i muskulaturen, hjernen, øjnene og sidelinjen, hvilket øger denne hajs jagtkapacitet, både fysisk og mentalt. Muskulaturen i makohajen har en temperatur, der ligger mellem en og ti grader højere end omgivelserne. Denne såkaldt endotermiske fordel hjælper bl.a. med at fordøje maveindhold og øge perceptionen, når hajen dykker til dybere vand eller svømmer på højere breddegrader i koldere vand. Målinger viser, at når vandtemperaturen er ca. 15 grader, så har makohajen en kropstemperatur mellem 19-25 grader. I 27 graders vand har den en 27-29 graders kropstemperatur.

Denne haj er relativ almindelig i forhold til de øvrige hajer i familien Lamnidae, der bl.a. tæller den hvide haj. Makoen er delvis kystnær, men findes også ude til havs og forekommer hovedsagligt i tropiske vande samt i varmt tempererede områder. Makohajer kan træffes fra overfladen ned til 500 meters dybde, men de fleste foretrækker en dybde ned til 20 meter og en vandtemperatur på 20-21 grader.

Makohajer vandrer formodentlig over store afstande og de svømmer over Atlanten mellem Nordamerika og Europa. Så vidt vides følger disse hajer Golfstrømmen og på koldere bredgrader følger de helst varme vandmasser. Der er fanget makoer i Norge og de kan muligvis forvilde sig ind i det nordlige Kattegat langs den svenske vestkyst.

Makohajer er typiske fiskespisere og de foretrækker bytte under deres egen størrelse, selv om større individer bryder dette mønster ved at angribe sværdfisk (Xiphias gladius) og andet større bytte, som er næsten eller lige så stort som makohajen selv. Sværdfisken kan udgøre et vigtigt element i makohajens diæt, når den bliver voksen. I de fleste tilfælde er byttet dog mindre end hajen. Store makohajer fanger sommetider mindre delfiner, og også søløver er blevet fundet i maveindholdet. Når hajen vokser over tre meter, bliver de forreste tænder i overkæben bredere og formodentlig bedre egnede til større byttedyr som havpattedyr. Makoen er aldrig observeret spisende af døde hvalkadavere, men den kan måske alligevel være delvis ådselsæder.

Makohajen har kun få naturlige fjender. Hvidhajer (Carcharodon carcharias) er blevet fundet med makohaj i maveindholdet og flere makohajer er fundet med bidemærker eller lignende efter hvidhaj. Spækhuggere (Orchinus orca) skulle kunne være en potentiel trussel mod denne art. Sværdfisk har efterladt deres knækkede næb i makohajer, hvilket formodentligt er et resultat af selvforsvar fra sværdfiskene. Da makohajen jager sværdfisk, er det muligt, at begge parter deltager i en jagtkarrusel, hvor sværdfisken jager makohajen for at skade den, inden makohajen sætter tænderne i sværdfisken. Utroligt nok har man fundet makohajer, der har overlevet med sværdfiskenæb gennem maven.

Adfærden hos makohajen kan være aggressiv og den kan i korte rush sætte fart mod dykkere for i sidste sekund at bøje af. Dette er...