DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hajleksikon: Pighaj – Squalus acanthias
Hajleksikon: Pighaj – Squalus acanthias
1 af 1

Hajleksikon: Pighaj

– Squalus acanthias

Tekst: David Bernvi Foto: Andy Murch

 

Pighajen er en af de mest almindelige hajer i Kattegat. Den forekommer langs den svenske vestkyst hele året, men om foråret reduceres antallet for så at stige igen om sommeren. I vore vande bliver pighajen sjældent større end 120 cm, men den kan dog vokse og nå en længde på 160 cm og en vægt på 9 kg.

Denne haj er måske den mest almindelige i verden og helt klart den mest kommercielt fiskede hajart. Mange ved det ikke, men pighajen er udbredt i fiskeindustrien og sælges også under navnet kongeål og bruges især i england til fish’n’chips. Selvom pighajen ikke er fredet, er det lidt synd, at den bliver brugt i fødevareproduktionen. Pighajer bliver først kønsmodne i 12-15 årsalderen og drægtighedsperioden er næsten 2 år. Der er derfor stor risiko for, at de fanges før de når at formere sig.

Pighajen forekommer i kolde og tempererede vande både langs kyster og ude til havs. Den svømmer oftest nær bunden, og pighajen kan svømme ned til dybder på 900-1.460 meter. Pighajen finder af og til ind i Østersøen, men der er den meget sjælden, selv om man har fanget pighaj helt oppe ved Västervik på den svenske østkyst.

Hajen er meget nomadisk og migrationer forekommer sæsonvis. Pighajer er aktive svømmere, men oftest ret dovne i deres bevægelsesmønster. Sommetider samles pighajer i stimer med tusinder individer. Disse stimer er ofte opdelt efter køn og størrelse på hajerne. Der forekommer stimer med unge af begge køn, og også de voksne individer kan forekomme i blandede stimer. Stimen plejer oftest at udgøres af kønsmodne hanner, større ikke-kønsmodne hunner og stimer af store kønsmodne hunner.
Hannerne plejer at foretrække lavere vande end hunnerne. Gravide hunner svømmer dog oftest ind på lavere vand, hvor de samles i bugter og vige for at føde deres unger. Pighajen kan man både møde alene, eller i følgeskab med andre mindre hajer, som eksempelvis forskellige arter af glathaj.

Pighajen kan forekomme i flodudmundinger. Den kan altså holde til brakvand, men overlever ikke i ferskvand mere end et par timer. Pighajen kan forsvinde, hvis massiv regn har påvirket et område, og den foretrækker en vandtemperatur mellem 7-8 grader og op til 12-15 grader. Den migrerer alt efter vandtemperaturen, og kan i løbet af et døgn svømme rundt mellem forskellige dybder for at opnå optimale temperaturforhold. Sæsonsvariationen af denne haj kan også være relateret til vandtemperaturen.

Denne hajart er ovovivipar, hvilket vil sige, at æggene klækkes inde i hunnen. Den føder 1-20 unger af gangen og graviditeten kan forløbe op til to år. Parrigen sker formodentlig i løbet af vinteren. Ungerne er 30 cm ved fødslen og hunnerne svømmer ind mod lavere vand om efteråret. Ungerne fødes mellem december og januar og de svømmer ud af moderen med hovedet forrest. Ved fødslen kommer der rytmiske kontraktioner hos hunnen, som minder om en fødsel hos pattedyr.
Hannerne bliver kønsmodne ved 59-72 cm og hunnerne ved 70-100 cm. Hannerne bliver maksimalt 83-100 cm lange.
Aldersstudier tyder på, at pighajen kan blive meget gammel og nå en alder på omkring 30 år, men måske kan den blive 50 eller 100 år?

Pighajens pigge er giftige og kan medføre irritation hos mennesker. Pighajen kan indføre den bageste pig ved at stritte med...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også