DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hajleksikon: Sildehaj – Lamna nasus
Hajleksikon: Sildehaj – Lamna nasus
1 af 1

Hajleksikon: Sildehaj

– Lamna nasus

Tekst: David Bernvi Foto: Andy Murch

Sildehajen er en hajart, der jævnligt optræder i Kattegat så langt sydpå som ned til Øresund. Sildehajen er såkaldt epipelagisk. Det betyder, at den normalt befinder sig i åbent hav, men jævnligt søger mod kysten.

Hajen er af og til blevet fanget i brakvand, men den er ikke en ferskvandshaj. Der er dog beretninger om, at sildhajer har overlevet i Østersøen helt op til Skærgården omkring Åland tilbage i 1800-tallet. Sildehajen er en koldvandshaj, der som regel foretrækker vandtemperaturer fra under 18 grader og ned til frysepunktet.

I løbet af sommeren kommer den ind til kysten og ses ofte ved overfladen. Om vinteren holder den til i dybere farvande ude til havs. Nogle gange kan man observere stimer eller større forsamlinger af sildehajer. Disse samlinger er normalt sammenfaldende med tilstedeværelse af en fødekilde.

Sildehajer er aktive og hurtigsvømmende hajer. De er opdelt i forhold til deres størrelse og køn. Man kan også møde enkeltindivider af denne hajart. Formentlig jager sildehaj for det meste alene.

Hajen er først og fremmest en hurtig og kraftfuld fisk, der har specialiseret sig i jagt på fisk i stimer af sild, makrel og lignende stimefisk. Torsk og større fisk bliver også forfulgt af sildehajen, og ligeledes pighajen Squalus acanthias samt oceangående former for pelagiske fisk. Også blæksprutter og gråhaj Galeorhinus galeus indgår i sildehajens diæt og sikkert også forskellige former for ådsler.

Denne hajart er ovovivipar og oofagisk. Det vil sige, at der foregår kannibalisme i livmoderen med ægædende søskende. Fostrene spiser ubefrugtede æg og svulmer op med enorme buge. De synes at synke æg hele. Hals og mave er meget forstørret for at gøre dette muligt. De små fostre har hugtænder i kæben for at kunne åbne de store æg og dermed fortære deres indhold. Når ungerne når en længde på omkring 35-40 cm, mister de hugtænderne.
En hun er gravid i ca. otte-ni måneder og føder mellem en og fem unger. I Europa fødes ungerne om foråret, men på den sydlige halvkugle føder sildhajen sine unger i juni og juli måned, hvilket svarer til vinterperioden på den sydlige halvdel af kloden. I Europa finder parringen sandsynligvis sted under sensommeren.

Mærkningsstudier tyder på, at sildhajen er en vandrende haj. I løbet af sommeren svømmer den mod nord og igen syd på om vinteren.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvor gamle disse hajer kan blive. De bliver mindst ti år, men formentlig kan de blive 30-45 år. Undersøgelser tyder på, at hanner bliver kønsmodne i en alder af omkring syv år og omkring 1,5-2 meter og hunner i en alder af ca. 14 år og ved en længde på ca. 2-2,5 meter. Den nyfødte sildehaj vokser 15-20 cm om året, og kan opnå en længde på over tre meter, muligvis næsten fire meter. De fleste indfangede hajer er dog ikke længere end to meter. Ved fødslen er de 60-75 cm.

De naturlige fjender er få. Den hvide haj Carcharodon carcharias og spækhuggeren Orchinus orca kan dog tænkes at udfylde rollen.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også