DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Profil  Profil
Hans Örnhagen - Sveriges bedste dykkerlæge
I dag bruger Hans Örnhagen en stor del af sin tid på Svensk Dykkehistorisk Forening. I deres lokaler i Stockholm er der mange spændende effekter.
Hans Örnhagen - Sveriges bedste dykkerlæge
Den største seværdighed i samlingen er dykketanken, der har været anvendt til træning af fri opstigning.

Hans Örnhagen

Sveriges bedste dykkerlæge

Af Martin Örnroth
Det giver genlyd, da jeg stamper sneen af mine sko. En varmeblæser spreder sine behagelige vinde i et lokale, som er totalt proppet med historisk dykkeudstyr. Og det er her, blandt tungdykkerudrustning, miniubåde og gamle fenzyveste, at jeg har aftalt at mødes med Sveriges bedst kendte dykkelæge.

Hans Örnhagen gik godt nok på pension for to år siden, men det betyder langt fra, at han sidder derhjemme og triller tommelfingre. Ud over at besidde formandskabet i Svensk Dykerihistorisk Förening, der sammen med Statens Maritima Museer driver Dyktankhuset, er han forbundslæge i Svensk Sportsdykker Forbund, han uddanner læger og dykkere i dykkemedicin og arbejder på deltid med dykkemedicinsk rådgivning. Desuden går der en del tid med at søsætte et projekt med webbaseret ulykkesrapportering, der forventes at gå i luften til efteråret, hvis alt går vel. 

Et problem, som hele dykkebranchen har kæmpet med, siden dykkesporten så dagens lys er, at man ikke ved i hvor stort omfang, der bliver dykket. Der findes tal på hvor mange, der tager certifikat hvert år, og hvor meget udstyr, der bliver solgt, men hvor mange, der rent faktisk dykker, har man ingen anelse om. Indtil videre. Hans Örnhagen har længe haft en vision om at kunne sammenholde oplysningerne fra minuttællerne på landets  luftkompressorer, men det har ikke været helt let.

– Folk må stole på, at tallene er anonyme og ikke bliver videregivet, så skal det nok komme til at gå, siger Hans. 

Det anslås, at 90 % af al luft påfyldes fra ca. 250 kompressorer i Sverige. Kobler man luftrapporterne fra de forskellige landsdele sammen med oplysninger om uheld og dødsulykker, så får man et meget klarere billede. Hans er overbevist om, at det kunne blive et værdifuldt redskab i kampen for at gøre sporten mere sikker. 

Væskeånding

Hans Örnhagens karriere blev indledt for 40 år siden med et medicinstudie i Lund. Den store aha-oplevelse som kom til at forme hans fremtid var da han læste fysiologi om bl.a. væskeånding. Alle, som har set filmen The Abyss, husker sikkert scenen hvor en rotte sænkes ned i en glasbeholder fyldt med væske. Men i stedet for at drukne begynder rotten at ånde. Filmen dukkede op i biograferne i 1989, men Hans Örnhagen gennemførte det samme forsøg allerede i 1968! Han fordybede sig i emnet og studerede bl.a. hvor meget ekstra ilt, der kræves for at klare den anstrengende opgave at ånde væske (den højere tæthed i væsken kræver mere kraft).

– Fordelene ved væskeånding er, at vi kunne slippe for trykfaldssyge, lungeekspansionsskader og HPNS (High Pressure Neurological Syndrome). Men vi kom hurtigt frem til, at mennesker ikke egner sig til at indånde væske, siger Hans. 

HPNS var noget som man gik meget op i og snart stod det klart, blandt andet gennem trykkammereksperimenter med væskeåndende mus, at det opstår når de fysiologiske egenskaber hos nervecellernes membran ændres, hvilket giver kramper og spasmer. Ved at gå lang-sommere ned kunne dette dog undgås. Som vi tidligere har skrevet om i DYKs nyhedssektion, stævner bl.a. svenske erhvervsdykkere den norske stat for skader, som man mener er opstået blandt andet på grund af HPNS. I dag er dette et meget...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også