DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Havengel - Levende liv
Havengel - Levende liv
1 af 1

Havengel

- Levende liv

Tekst og foto: Anders Salesjö

Denne ejendommelige haj er en tilfældig sommergæst i Nordsøen og Skagerrak. Den er truffet over tyve gange i Norden, først og fremmest i Danmark og Sverige, men også i det sydlige Norge. Lige som de fleste andre hajer, kræver havengelen et højt saltindhold, og den går derfor ikke ind i Østersøen. Den nordlige grænse for dens udbredelse er Danmark samt det sydlige Sverige og det sydlige Norge. Sydpå findes arten langs hele Europas Atlanterhavskyst ned til Vestsahara ud for Nordafrikas vestkyst. Den er desuden relativt almindelig i Middelhavet samt ved de Kanariske Øer.

Havengelen er en forholdsvis stor art, hunnen kan blive op til 2,5 meter lang og veje 80 kilo, mens hannen sjældent når over en meters længde. Den er ret fladtrykt og forsynet med store, vingelignende bryst- og bugfinner samt en relativt lang og slank hale. På halen sidder to små rygfinner, og den afsluttes af en unik halefinne. Til forskel fra andre hajer, er halefinnens nedre del større end den øvre. Det fladtrykte udseende, og de meget store finner i kombination med den relativt slanke hale, gør at havengelen minder mere om en rokke end om en traditionel haj. Fiskens overside er oftest sandfarvet, men varierer i farvetonen afhængigt af underlaget, mens undersiden er hvid. 

Havengelen findes først og fremmest på sand- og mudderbund fra et par meters dybde ned til mindst 150 meter. Den opholder sig på dybt vand om vinteren og tilbringer foråret og sommeren på lavere vand. Om foråret og sommeren vandrer den desuden længere nordpå i sit udbredelsesområde, og det er især her, at den dukker op i de nordiske vande. Arten er godt tilpasset til et liv på bunden. Om dagen ligger den som regel delvist nedgravet, hvor den er godt kamufleret. Halefinnen og de to rygfinner lægges om på siden, så intet stikker op. Bunden ser fuldstændig jævn og normal ud når den ligger der og lurer. Det eneste, som plejer at kunne ses nogenlunde tydeligt, er de to store sprøjtehuller, som sidder lige bag øjnene. En havengel, der ligger nedgravet i sandet, tager ikke vand ind til gællerne gennem munden, men suger i stedet vand ind gennem sprøjtehullerne, hvor det passerer over gællerne og ud gennem gællespalterne bag hovedet. Havengelen kan ligge stille på det samme sted for at hvile eller lure på byttedyr mange timer i træk. Føden udgøres især af fisk, men også krebsdyr, snegle og muslinger samt andre bundlevende dyr, der fortæres med stor appetit. Hvis et passende bytte svømmer forbi, farer havengelen lynhurtigt op fra sandet. Samtidig med, at den hugger efter byttet, skydes kæberne frem og mundhulen udvides. På denne måde skabes et undertryk, der suger byttet ind i munden. Om natten er havengelen en mere livlig jæger end om dagen. Den kan da svømme aktivt rundt og søge efter bytte – til og med i åbent vand.

Ligesom andre hajer, har havengelen indre befrugtning. Hannerne kan let kendes fra hunnerne på de to store, stavlignende parringsorganer, som rager ud på begge sider af halen ved...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også