Dykning i bur
Kan det forsvares?
I vand til livet i den kolde Atlanterhav knæler jeg på en gul metalstang. Buret rasler og knirker hver gang båden rykker i ankerkæden. Adrenalinet skyller gennem mig og overdøver fornemmelsen af det ni grader varme vand.
Over mig står en ivrig forsamling og trænges om pladsen for at få en god placering mens de spændt stirrer ned i vandet. Vi er her for at møde et frygtet rovdyr – den store hvide haj.
Ophidselsesniveauet stiger og skipperen råber: Down diver, down!
Jeg tager en mundfuld luft og lader mig synke ned på bunden af buret. Så snart boblerne er væk, materialiserer en øjeblikkelig genkendelig form sig. Den glider frem uden nogen form for anstrengelse.
Gansbaai er verdenskendt for store hajer, og dyrene danner basis for en hel industri, der lever af dykning i bur. Alene i 2010 blev der ansøgt om 26 licenser hos Sydafrikas Department of Environmental Affairs, deriblandt 14 fra nye ansøgere.
Men det er ikke alle, der sanktionerer aktiviteten, og der rejses spørgsmål om denne form for turisme. Der er særlig bekymring om den potentielle ændring af dyrenes adfærd, der gør, at de laver en kobling mellem mennesker og føde, hvilket kan medføre en øget risiko for hajangreb.
Afdæmpet side
Jeg bevæger mig frem langs Highway 2 fra Kapstaden mod Gansbaai. Jeg skal møde Mike Rutzen, som er internationalt kendt som Shark Man fra sine dokumentarfilm, hvor han fridykker med hvidhajer. Jeg vil finde ud af, hvad debatten handler om i dette samfund, hvor meningerne er delte.
I det tidlige morgengry står jeg ved siden af Mike med udsigt over havnen i Kleinbaai lige syd for Gansbaai. Vi drikker stærk kaffe, mens han viser mig rundt i den rummelige foyer uden for kontoret, hvor Shark Diving Unlimited (SDU) holder til. Billeder fra nogle af de bedste uv-fotografer og filmfolk fra hele verden pryder væggene. De er gaver efter nærkontakter med hajer, som Mike og hans team har hjulpet til med.
Ét billede fanger min opmærksomhed. Det viser Mike og en haj. Han svømmer frit uden bur mod en hvidhaj, der nærmer sig.
Ifølge Mike – og i modsætning til den almene opfattelse – har hvidhajen også en venlig og blid side i sin natur. – Tænk hvis hvidhajer betragtede mennesker som mad, så ville vi have et kæmpe problem. Heldigvis smager vi som mager kylling sammenlignet med en fed og lækker pelssæl fra Kap, beretter han med en glød, der er baseret på personlig erfaring.
Betinget adfærd?
Hvorfor dykke uden bur? – Det handler dels om at lære mere om de statelige dyr. Dels om at ændre menneskers opfattelse af dem – vise hele verden, at hvidhajer ikke er de blodtørstige mordermaskiner, som de udlægges som i medierne.
Billedet i foyeren bliver på min nethinde under resten af mit besøg. Og undervejs funderer jeg videre over, hvorfor meningerne går i så forskellige retninger.
For eller imod – Sydafrikas hvidhajsturisme er her for at blive. Aktiviteten...





















