Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Biologi  Biologi
Havets krybdyr – skællede skabninger
Når en krokodille eller alligator som her stikker hovedet op over vandet er der umiddelbart ingen fare på færde. Men hold alligevel afstand.
Havets krybdyr – skællede skabninger
Havets krybdyr – skællede skabninger
Havets krybdyr – skællede skabninger
Når man møder en havkrait under vandet er den som regel på jagt. Den opholder sig halvdelen af livet på land.
Havets krybdyr – skællede skabninger
En haveleguan græsser løs af algebevoksningen ved Galapagos. Når den afkøles af det kolde vand, må den lige en tur op i solen og tanke varme.
Havets krybdyr – skællede skabninger
Havslanger er næsten umulige at artsbestemme under vand. Mange har sorte bånd og hovedet, der kunne være en hjælp, befinder sig ofte længst væk fra dykkeren.

Havets krybdyr

– skællede skabninger

Tekst Per Forup Larsen fotos Brandon Cole, Marko Wramén Jesper Kjøller mfl.
For ind til 150 millioner år siden regerede krybdyrene på jorden og i havet. I dag er der kun en lille håndfuld tilbage i havene, nemlig havskildpadderne, havslangerne og havleguanen. Og så kan visse krokodiller heller ikke holde sig tilbage fra en svømmetur i det salte vand.

Både havskildpadderne (se DYK4/2006), havleguanen, havslangerne og krokodillerne tilhører krybdyrenes klasse, Reptilia. De har egentligt kun få bygningstræk til fælles fx skællet hud, og de er heller ikke så nært beslægtet som man skulle tro. Krokodillerne er fx tættere beslægtet med fuglene end med andre krybdyr.
Blandt de krybdyr, man møder i havet, tilhører skildpadderne og krokodillerne gamle udviklingslinjer. Havskildpadderne har næsten ikke forandret sig de sidste 100 millioner år og krokodillerne ikke de sidste 65 millioner år. Havslangerne og havleguanen tilhører henholdsvis slangerne, Serpentes og firbenene, Sauria, inden for underklassen Lepidosauria. De er moderne efterkommere af tidligere tiders krybdyr.

Havslanger
Slangernes forfædre levede i havet hvorfra de i flere omgange koloniserede landjorden. Havslangerne er landlevende slanger, der vendte tilbage til havet for omkring 30 millioner år siden. De udgør 86 % af alle marine krybdyr. Den mindste havslange, bliver højst 50 cm, mens de længste bliver op til 2,2 meter. Hunnerne er som regel større end hannerne.
Man skelner ofte mellem fem forskellige grupper af havslanger: de ægte havslanger (Hydrophiidae), havkraiterne (Laticaudidae), vorteslangerne (Acrochordidae), de asiatiske vandsnoge (Homalopsidae) og de amerikanske vandsnoge (Natricidae). Kun tre arter af asiatiske vandsnoge lever i havet og de amerikanske vandsnoge lever udelukkende i ferskvand og i marskområder. Vorteslangerne består af tre arter, hvor kun den lille vorteslange, Acrochordus granulatus, lever i havet.
Når man taler om havslanger er det som regel de ægte havslanger og havkraiterne, der tænkes på. Disse to grupper er indtil videre placeret i giftsnogenes familie, Elapidae, men tidligere opfattede man dem som to separate familier (Hydrophiidae og Laticaudidae) på linje med giftsnogene.
Der kendes 57 arter af ægte havslanger. De nedstammer fra fire forskellige grupper af australske levendefødende giftsnoge, og der lever flest arter omkring Nordaustralien og Ny Guinea.
Der kendes syv arter af havkraiter. Havkraiterne nedstammer fra æglæggende giftsnoge.
Havslangerne er udbredt i det meste af det Indiske Ocean og Stillehavet. Der findes hverken havslanger i det Caraibiske hav, Atlanterhavet, Middelhavet eller det Røde hav. Havslanger lever tæt på kysten, ved rev, i mangrover og flodmundinger hvor nogle arter kan trænge et stykke op ad floden. To arter, en ægte havslange, Hydrophis semperi og en havkrait, Laticauda crockeri, lever i ferskvandssøer på henholdsvis Filippinerne og Salomonøerne.
Pelamiden, Pelamis caudatus, (ikke at forveksle med tunfiskene af samme navn) foretrækker det åbne ocean hvor den især holder til i de ofte kilometerlange bælter af drivende tang. Den er formentlig det talrigeste krybdyr på jorden og det krybdyr, der har den største udbredelse. Man finder den fra Sydafrika gennem det Indiske Ocean via Tasmanien...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også