Havets pansertanks
– leddyr i nordiske vande
Leddyrenes mangfoldighed er svær at fatte. Dyregruppen Arthropoda, altså leddyrene, er bogstavelig talt et uendeligt ocean af arter. En gruppe dyr, som er så stor, at den formodentlig for evigt vil være helt uoverskuelig. Fra usynlige små til monsteragtige kæmper, og de findes overalt – i luften, på jorden, i havet. Der findes sikkert ti millioner arter, der ikke er opdaget eller beskrevet endnu.
Vi bestemte os for at skrabe lidt i overfladen og se nærmere på havets kystnære leddyr fra et nordisk perspektiv. Spørgsmålet er, om de også i havet hos os eksisterer i fantasifulde farver og former. Hæng på, så kommer du til at møde havets pansertanks!
Leddyr er et såkaldt fyllum, en dyrestamme, som har spredt sig fra havets største dybde til de højeste bjergtinder. De var faktisk en af de første grupper, der kravlede op på land. Det tog desuden 100 millioner år, fra de første leddyr indtog luftrummet, til nogen anden dyregruppe begyndte at flyve. De mindste er 0,1 mm lange, og størst bliver den gigantiske japanske edderkoppekrabbe (Macrocheire kaempferi) med sin benlængde på næsten fire meter.
Leddyrene (Arthropoda) kan uden tvivl betragtes som planetens mest succesfulde gruppe af dyr. 80 pct. af jordens arter er leddyr, og de forekommer over hele verden. Inden for leddyrene er det insekterne, som dominerer på land, mens det er krebsdyrene, der dominerer i havet. Faktum er, at der i dag er langt over en million forskellige arter beskrevet inden for leddyrsstammen, og det er næsten ikke til at fatte. Hvis man dernæst tænker på, at der formodentlig findes ti millioner arter af leddyr, som endnu ikke er beskrevet, så bliver det helt absurd. Det er på en eller anden måde uden for den skala, man kan fantasere på.
Konceptet
Menneskekroppens indre skelet er det, der giver os vores stabile bygning. Leddyrene er baserede på et andet koncept, hvor kroppens stabilitet er opbygget omkring en ydre skal af proteiner og kitin. Så leddyrenes fællestræk, hudskelettet, sidder på ydersiden af kroppen. Lidt mere præcist kaldes det for exoskelet, og det fungerer også som en rustning, der giver en effektiv beskyttelse. Hvis du har forsøgt at bide i en krabbeklo, så ved du, hvad jeg mener. Leddyrene ernærer sig på mange forskellige måder – som rovdyr, ådselæder, parasit, planteæder eller ved at filtrere vand eller skrabe sin føde fra algedækket på sten.
En anden fordel med leddyrenes anatomi er, at kroppen er inddelt i stive dele med muskler, som sidder fast på skallen, og som kan bevæge de enkelte kropsdele på en effektiv måde. Leddyr bliver normalt ikke så store, i hvert fald ikke på land. I takt med, at de vokser, skal de nemlig også nu og da udskifte deres skelet eller skal. Dette indebærer et risikomoment for dyret, når det skal forlade den gamle skal, og mens den nye skal er blød og sårbar i et stykke tid. De mindre arter ånder direkte gennem huden, mens de større arter har gæller. Leddyrene har to forskellige typer af øjne, naupliusøjne og facetøjne. Facetøjnene kan udskille polariseret lys og forskellige farver.
Hummerduo
Blandt havets leddyr er krebsdyrene, Crustacea, den helt dominerende gruppe og er omtrent i samme position som insekterne blandt leddyrene på land. Der findes mere end 50.000 beskrevne krebsdyr, hvoraf 1.300 lever herhjemme. De større og velsmagende krebsdyr som hummere, rejer, krabber og krebs er velkendte, men vi har også krill, tanglus, tanglopper, pungrejer, spøgelsesrejer og isopoder blandt de hjemlige krebsdyr. Det overrasker mange, at også rankefødder eller rurer er...
