DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Den tigerstribede tangreje med sine karakteristiske blå og gule ben. Disse tangrejer (Palaemon elegans) og de beslægtede Palaemon adspersus er gode på en rejemad.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Taskekrabben er en af de karakteristiske arter i Kattegat, og den er let at genkende på den brede skal, den rødbrune farve og de kraftfulde klør. Hannen bliver større end hunnen. Den kan nå 25 cm i skalbredde og veje op til ca. 3 kg.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Tre copepoder (lakselus) har sat sig fast på en stor stenbiderhan, der vogter og ilter sine æg. Man kan tydeligt se, hvordan disse parasitter har spist det yderste hudlag.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Eremithannen bærer ofte rundt på en hun, når det er ved at være tid til at skifte skal. Det er nemlig den eneste mulighed for at parre sig. Hunnen bærer derefter rundt på æggene i sin skal.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Den kosmopolitiske strandkrabbe er en hårdfør art, som findes i alle store have, men i variable farver. Denne strandkrabbe i forsvarsstilling var om bord på Kanonvraget i Øresund.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Den største søanemone i vore vande, Bolocera tuediae, er også den, som brænder mest. Troldkrabben og en familie af punkrejer, Spirontocaris spinus, bruger gerne søanemonen som et brændende sikkerhedsnet.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Maskeringskrabben (Hyas araneus) kan pynte sig med forskellige typer af kamuflerende dekoration, så den bedst går i ét med omgivelserne, hvor den lever. Det kan være mosdyr, alger, søpung eller som her en skov af hydroider.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Den mindste troldhummerart kaldes i Norge for pygmætroldhummer, men må herhjemme nøjes med det latinske Galathea intermedia. Skjoldet bliver maksimalt 10 mm langt.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Almindelig eremitkrebs (Pagurus bernhardus) skifter skal hele livet. De små eremiter bor ofte i strandsnegleskaller, mens de større opgraderer til flotte skaller fra valdhorn- eller neptunsnegl. Konkurrencen om skaller er sommetider så hård, at der kan udbryde slagsmål om eftertragtede af slagsen.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
Spøgelsesrejerne, Caprellidea sp, er små (op til ca. 30 mm), og de kan godt lide, når vandet bevæger sig. Spøgelsesrejen tager et fast tag med sine tre klør, som sidder på det sidste kropssegment, og rejser sig op for at fange byttet, som driver forbi.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
En stor Østersøtanglus (Saduria entomon). Den er en såkaldt isopode, som man mener har vandret fra Ishavet ind i Østersøen for 7.000 år siden, da indlandsisen smeltede.
Havets pansertanks – leddyr i nordiske vande
En klassisk amfipode, Gammarellus homari, sidder gerne på et Laminaria-blad.
1 af 12

Havets pansertanks

– leddyr i nordiske vande

Tekst og foto: Magnus Lundgren

Leddyrenes mangfoldighed er svær at fatte. Dyregruppen Arthropoda, altså leddyrene, er bogstavelig talt et uendeligt ocean af arter. En gruppe dyr, som er så stor, at den formodentlig for evigt vil være helt uoverskuelig. Fra usynlige små til monsteragtige kæmper, og de findes overalt – i luften, på jorden, i havet. Der findes sikkert ti millioner arter, der ikke er opdaget eller beskrevet endnu.

Vi bestemte os for at skrabe lidt i overfladen og se nærmere på havets kystnære leddyr fra et nordisk perspektiv. Spørgsmålet er, om de også i havet hos os eksisterer i fantasifulde farver og former. Hæng på, så kommer du til at møde havets pansertanks!

Leddyr er et såkaldt fyllum, en dyrestamme, som har spredt sig fra havets største dybde til de højeste bjergtinder. De var faktisk en af de første grupper, der kravlede op på land. Det tog desuden 100 millioner år, fra de første leddyr indtog luftrummet, til nogen anden dyregruppe begyndte at flyve. De mindste er 0,1 mm lange, og størst bliver den gigantiske japanske edderkoppekrabbe (Macrocheire kaempferi) med sin benlængde på næsten fire meter.

Leddyrene (Arthropoda) kan uden tvivl betragtes som planetens mest succesfulde gruppe af dyr. 80 pct. af jordens arter er leddyr, og de forekommer over hele verden. Inden for leddyrene er det insekterne, som dominerer på land, mens det er krebsdyrene, der dominerer i havet. Faktum er, at der i dag er langt over en million forskellige arter beskrevet inden for leddyrsstammen, og det er næsten ikke til at fatte. Hvis man dernæst tænker på, at der formodentlig findes ti millioner arter af leddyr, som endnu ikke er beskrevet, så bliver det helt absurd. Det er på en eller anden måde uden for den skala, man kan fantasere på.

Konceptet
Menneskekroppens indre skelet er det, der giver os vores stabile bygning. Leddyrene er baserede på et andet koncept, hvor kroppens stabilitet er opbygget omkring en ydre skal af proteiner og kitin. Så leddyrenes fællestræk, hudskelettet, sidder på ydersiden af kroppen. Lidt mere præcist kaldes det for exoskelet, og det fungerer også som en rustning, der giver en effektiv beskyttelse. Hvis du har forsøgt at bide i en krabbeklo, så ved du, hvad jeg mener. Leddyrene ernærer sig på mange forskellige måder – som rovdyr, ådselæder, parasit, planteæder eller ved at filtrere vand eller skrabe sin føde fra algedækket på sten.

En anden fordel med leddyrenes anatomi er, at kroppen er inddelt i stive dele med muskler, som sidder fast på skallen, og som kan bevæge de enkelte kropsdele på en effektiv måde. Leddyr bliver normalt ikke så store, i hvert fald ikke på land. I takt med, at de vokser, skal de nemlig også nu og da udskifte deres skelet eller skal. Dette indebærer et risikomoment for dyret, når det skal forlade den gamle skal, og mens den nye skal er blød og sårbar i et stykke tid. De mindre arter ånder direkte gennem huden, mens de større arter har gæller. Leddyrene har to forskellige typer af øjne, naupliusøjne og facetøjne. Facetøjnene kan udskille polariseret lys og forskellige farver.

Hummerduo
Blandt havets leddyr er krebsdyrene, Crustacea, den helt dominerende gruppe og er omtrent i samme position som insekterne blandt leddyrene på land. Der findes mere end 50.000 beskrevne krebsdyr, hvoraf 1.300 lever herhjemme. De større og velsmagende krebsdyr som hummere, rejer, krabber og krebs er velkendte, men vi har også krill, tanglus, tanglopper, pungrejer, spøgelsesrejer og isopoder blandt de hjemlige krebsdyr. Det overrasker mange, at også rankefødder eller rurer er...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også