Instruktøren på kursus

►  Det lyder koldt og det ser koldt ud, men derudover er der vel ikke så mange ben i sådan et isdyk, når man som jeg er vant til at dykke året rundt i alt slags vejr. Jeg bliver dog alligevel overrasket, da den store kædesav tages frem og det ikke umiddelbart ser ud til at jeg kan tæmme den. Jeg havde ellers forestillet mig, hvordan jeg ville tage mig ud på et billede imens jeg skærer mig vej igennem isen. Men jeg kan jo ikke engang løfte saven. Den er i øvrigt lejet, for den er af en kaliber, som de fleste ikke har hjemme i haven. Derudover kræver det en særlig licens at bruge den. Kædesaven er bare én af de mange forberedelser min instruktør har gjort sig i forbindelse med planlægningen af kurset og vores dyk denne weekend.

Det hele startede hjemme i teorilokalet hos Roger Muchenberger, som har Tauchschule Basilisk i Basel. Jeg og to andre kursister skal lære og gennemføre de procedurer, der anses for at være best practice indenfor rekreativ isdykning. Kurset består af teori og to dyk.

Roger har tilrettelagt en aften til teori inden vi, den efterfølgende dag, kører til alperne til hvad der ligner en fuldkommen perfekt weekend rent vejrmæssigt. Udover test af kædesav, gennemses alt materiel, som jo ikke er i brug så ofte.
Rebenes beskaffenhed og længder skal tjekkes.

Der er tændt op i brændeovnen; ”for vi skal bruge asken”, siger Roger. Aske eller grus skal bruges til at drysse ud til fodfæste, når isen skal saves op. Det er vigtigt at vælge et organisk materiale, da det jo bliver liggende og på et tidspunkt vil isen smelte og blive ét med søens vand.

Der skal bruges to reb og de skal have positiv opdrift – altså kunne flyde. Det ene og lange reb går fra et søm i isen og håndteres af en tovholder inden det går til dykker 1. Fra dykker 1 til dykker 2 er der et kort reb, svarende til en buddyline. Vi har også en isoleringsmåtte med, som tovholderen kan stå på og undgå kulde nedefra. Udover de indtil nu tre beskrevne deltagere, skal der være et ekstra makkerpar. Med to makkerpar, kan det ene par dykke, mens det andet par er stand-by i fuldt udstyr og til sikkerhed, hvis der skulle opstå problemer. Ved isdykning består en gruppe altså af minimum fem personer, hvoraf fire er dykkere.

Vores dykkerudstyr er ikke meget anderledes end ved andet koldtvandsdykning. Fra CMAS’ side er det dog et krav, at der dykkes med to førstetrin i tilfælde af isning på et af dem. Jeg har for længst købt mig en varmevest og handsker, da jeg ikke er fan af at fryse og det skal gøre mig godt under denne oplevelse.

Derover har vi en almindelig skovl, sneskovl og snehakke med. Listen af udstyr er efterhånden lang og derfor kan det være en fordel, at vælge et sted hvor der er nem adgang fra parkering. Men Roger fortæller også, at de somme tider har udset sig svært fremkommelige steder og haft det hele på slæder. 

Inden vi overhovedet kan dykke
Vi er altså ved en alpesø i Schweiz, der er kendt...