DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Naturligvis skal klovnfiskene også med. Det er jo især den art, som Michael Arvedlund har specialiseret sig i.
Thistlegorms berømte, men noget rustne miltærmotorcykler besøges – meget passende – af en patrulje soldier fish.
En stime vimpelfisk holder til på Thistlegorm, der hvor vraget er allermest krøllet efter at være ramt af tyske granater.
Vraget af Kingston ved Shag Rock, hvor man med fordel kan dykke, mens alle dagtursbådene flokkes ved det nærliggende Thistlegorm.
Ved Shag Rock ligger denne enlige reserveskrue, der sikkert er gledet af at skib i hårdt vejr. Området har nogle af Rødehavets flotteste stenkoraller.
Snefro Crown i eftermiddagssolen i lagunen ved siden af Jackson Reef.
Delfinemøder høre næsten til dagens orden, når man sejler rundt i det nordlige Rødehav.
Klar til endnu et dyk direkte fra moderskibets platform.
Som perler på en snor hænger gruppen i bådens strømline og venter på at starte dykket i Tiranstrædet.

Koralhavets hemmeligheder

– biologisk tema-liveaboard ved Sharm el Sheikh

Tekst og foto: Jesper Kjøller

Vidste du, at den knaldgule maskefanefisk nærmest er usynlig for andre fisk på revet? Eller at stenkorallernes farver beskytter dem mod solen med faktor 60? Eller at ildkoraller slet ikke er koraller? Eller at aftrækkerfiskens kød er giftigt? Det vidste jeg heller ikke, men efter at have tilbragt en uge om bord på King Snefro Crown sammen med koralrevsspecialisten Dr. Michael Arvedlund, er jeg blevet meget klogere.

Der er bestemt intet galt med at tage en konventionel liveaboard-uge i Rødehavet. Efterhånden er der masser at vælge imellem. Det kan være Deep South, Best of Sinai, Brothers Islands og hvad der ellers er på programmet hos de mange forskellige udbydere af safariture i Ægypten. Men efterhånden er der også ved at komme et lille udbud af tema-ture med særlige emner som fx foto, tech, video eller vrag. Alt sammen spændende alternativer, hvis man gerne vil noget mere, end ”bare” en uges dykning. Så da jeg hørte, at Atlantis Rejser havde arrangeret en særlig uge med Rødehavets biologi som tema og med en koralekspert om bord, var jeg fyr og flamme for at deltage. Selv om jeg efterhånden, som en del af min redaktionelle gerning, har beskæftiget mig en del med både Rødehavet og marinbiologi, har jeg bestemt stadig meget at lære. Og som undervandsfotograf er det indlysende, at det er en kæmpe fordel at vide så meget som muligt om biologiske sammenhænge og fænomener på revet. Det er ikke tilfældigt, at flere af de bedste uv-fotografer også er marinbiologer. Det gælder fx brave folk som Alex Mustard, Magnus Lundgren og Wolfgang Pölzer, der, i parentes bemærket, alle har haft deres portfolio i DYK.
Jeg var derfor spændt på, hvad turen ville bringe – og desuden glædede jeg mig til at gense gode, gamle dykkesteder omkring Sharm el Sheikh, hvor jeg ikke har været så forfærdelig meget i de seneste par år.

Dr. Fisk
Den danske koralrevsforsker Michael Arvedlund har blandt andet opholdt sig på Japans største koralrevsforskningsstation Sesoko Station på Okinawa i den japanske del af Stillehavet i tre år. Han er cand.scient., PhD og har især interesseret sig for klovnfisk. Michael eller Dr. Fisk, som han hurtigt blev døbt, er en entusiastisk fiskenørd i ordets allerbedste betydning. Det er svært ikke at lade sig smitte af hans begejstring for de skællede væsener og deres omgivelser, og når han først er kommet i gang med at fortælle, er han næsten ikke til at stoppe igen. Det er altid en fornøjelse at møde eksperter, når de samtidig har en formidlingsglæde – og det har Arvedlund i rigt mål.
Konceptet for turen er enkelt. Mellem dykkene og efter aftensmaden er der lektioner i salonen, hvor Michael med power point-præsentationer systematisk gennemgår koralrevets dyr og planter.

Uden for myldretiden
Sharm el Sheikh-området er meget mere end distancen mellem Tiranstrædet i nord og Ras Mohammed i syd. Selv om der inden for dette stræk findes et par dykkesteder i verdensklasse, er de også udsat for et vist pres fra den horde af dagtursbåde med dykkere og snorklere, der afgår hver dag fra molerne omkring Na’arma Bay. En liveaboard-uge i Sharm el Sheikh vil naturligvis også besøge de lokale Sharm-dykkesteder, men kan udnytte, at der uden for dagturbådens rækkevidde, er en hel del meget varierede og interessante dykkesteder vest for Ras Mo. Det gælder fx Alternatives, Dun Raven, Shag...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også