Liveaboard i Ægypten
– mod sydlige rev
Alex og Tamara Double drev for mange år siden en liveaboard under britisk flag i Rødehavet. Det var længe inden nogen ægypter var kommet på den samme idé. Rødehavet ansås for at ligge meget afsides den gang og det var bl.a. svært at få fyldt forrådene op. Velvillige passagerer fragtede vigtige reservedele til båden i deres personlige bagage og man så yderst sjældent både med andre dykkere ude ved revene.
Parret vendte tilbage til England i begyndelsen af 1990’erne, og for nylig rejste de for første gang tilbage til Rødehavet på dykkeferie. Jeg forventede, at Tamara ville blive chokeret over forandringerne. Ægyptens industrielle dykketurisme er helt unik i verden, målt efter antallet af gæstende dykkere. Jeg forestillede mig, at hun ville blive bedrøvet over, at intet var så godt som det var engang.
Men sådan blev det ikke. Hun mente faktisk, at det meste var blevet bedre! Naturligvis måtte hun medgive, at hun så hundreder af andre dykkere i vandet. Men dyrene var der præcis som tidligere. Hun blev meget forelsket i et dykkested som hun aldrig havde set før – det lavvandede område i bugten ved Abu Dabab.
Med Tamaras udsagn i baghovedet begav jeg mig på endnu en rejse til Rødehavet. Rejsen derned var hverken så strabadserende eller eventyrlig, som i gamle dage og vi kunne snart forlade Hurghada for at sejle til St. John’s Reef i det sydlige Ægypten.
Lord Elphinstone
Vort første dyk blev syd for Elphinstone. Revet har fået sit navn efter Lord Elphinstone, der på sin tid var vicekonge af Indien. Kommandør Moresby døbte revet, da han udforskede Rødehavet. Det er et langt og lavtliggende rev med plateauer i begge ender. Langsidernes lodrette vægge er omgivet af meget dybt vand. Altså er det et godt sted at se pelagiske arter – og mængder af andre dykkere. Begge slags kan være ophav til uendelige rækker af morsomme iagttagelser.
Jeg trak mig tilbage fra plateauet og op mod de lavere dele. Her lagde jeg mærke til, at en gruppe oceaniske hvidtippede hajer patruljerede rundt blandt de fortøjede dykkebåde. Men at svømme derhen ville være det samme som at gå den forkerte vej ad rulletrappen i undergrunden ved Picadilly Circus i myldretiden.
På 25 meter så jeg, at en dykker i en af grupperne havde en utæt o-ring mellem førstetrinnet og flasken. Det hvæsede og spruttede og hun måtte have propper i ørerne siden hun ikke hørte det. Skyen af bobler udgjorde et mærkeligt syn og alligevel forblev hun troligt i sin gruppe af dykkere, der var på vej ned.
Jeg gjorde tegn til hende og forsøgte at få hende op, men lige under overfladen besluttede hun sig åbenbart for, at hun hellere ville blive sammen med sin gruppe, end at foretage en opstigning sammen med en fremmed dykker. Hun vendte om og gik ned for anden gang. Tja – jeg antager, at skyen af bobler stoppede før eller siden! Vores guide svømmede tæt bagved mig og gjorde den anden gruppes guide opmærksom på luftudslippet....
