DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Det sprudlende og farvestrålende liv ved koralrevene er måske en af de vigtigste årsager til dykkesportens popularitet?
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Paddehatkoraller danner ikke kolonier. Til gengæld er den enlige polyp ret stor.
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Nærbillede af en pragtkoral, der tilhører blødkorallerne.
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Hjernekorallens snørklede hjernemønster.
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Det tager mange årtier for en koloni af hjortakkoral at nå denne størrelse.
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Bægerkoraller er atypiske stenkoraller. De danner ikke rev og har ikke zooxanthella.
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
En velvoksen salatkoral lever op til sit navn.
Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief
Skålkorallens parabolskærm retter ind på sollyset.

Koraller - økosystemet på Great Barrier Rief

- økosystemet på Great Barrier Rief

Tekt: Per Forup Larsen; Foto: Jesper Kjøller
Koralrevet er et af jordens mest utrolige økosystemer – med en mangfoldighed og variation, der er svær at overgå. Great Barrier Reef ud for Australiens østkyst er den eneste struktur skabt af levende organismer, som kan ses fra det ydre rum. Mange landskaber verden over er resterne efter enorme koralrev, fx Chocolate Hills på Filippinerne. DYK tager et kig på de uhyre beskedne bygherrer, koraldyrene.

Korallerne tilhører polypdyrenes række (Cnidaria) der kendetegnes ved, at de alle har nældeceller. De dyr, vi kalder koraller, tilhører egentligt forskellige ordener inden for polypdyrene. Ildkoraller tilhører klassen Hydrozoa, hvor vores hjemlige ferskvandspolyp, Hydra også hører hjemme. De øvrige koraller finder vi i koraldyrenes klasse, Anthozoa. Koraldyrene deles op i to underklasser: de ottearmede koraldyr, Octocorallia, der har fjerformede tentakler i et antal, som er et multiplum af otte, og de seks- eller mangearmede koraldyr, Hexacorallia, som kun sjældent har fjerformede tentakler, og hvor antallet af tentakler er et multiplum af seks. I den første underklasse finder vi hornkoraller (Gorgonaria), søfjer (Pennatulacea), orgelkoraller (Stolonifera) og de ottearmede læderkoraller samt blødkoraller (Alcyonaria), hvor dødningehånden hører hjemme. I den anden underklasse finder vi søanemoner (Actiniaria), zylinderroser (Ceriantharia), koralsøanemoner (Corallomorpharia), seksarmede læderkoraller (Zoantharia), ædelkoraller (Antipatharia) og stenkoraller (Scleractinia). Det er især stenkorallerne, der danner koralrev (hermatypiske), men ildkorallerne og orgelkorallerne bidrager også til revdannelsen. Blandt stenkorallerne er det dog ikke alle arter, som er revdannende. Bægerkoraller danner ikke rev (ahermatypiske), men findes som regel på revene på skyggefulde steder. 

Anatomi Stenkorallernes polypper ligner små søanemoner, hvilket ikke er så mærkeligt, da de er nært beslægtet. De varierer i størrelse fra 1-3 mm i diameter, men de enligt levende paddehatkoraller har polypper på op til 25 cm i diameter. En koralpolyp har form som en lille krukke. Øverst sidder mundskiven med mundåbningen i midten og tentakler langs randen. Tentaklerne indeholder nældeceller, der bruges til forsvar og til at fange plankton. Mundåbningen fungerer både som mund og gat. Fra munden fører svælgrøret ned i tarmhulen. Tarmhulen har langs periferien lodrette halvskillevægge, kaldet mesenterier. Der er ét mesenterium for hver tentakel. Nederst på polyppen har vi fodskiven.

Koraller har et primitivt nervesystem, så polypperne i en koloni kan kommunikere indbyrdes. Koralpolypper har desuden lugtesans, så de kan opdage bytte i vandet. 

Stenkoraller har et indre skelet af kalciumkarbonat, der afsondres fra den nederste del af polyppen. Skelettet har form som et lille bæger, kaldet en calyx, hvor polyppen kan trække sig tilbage i sikkerhed. Bunden i en calyx kaldes fodbladet og væggene kaldes murbladet. Fra centrum af fodbladet og ud til murbladet går høje smalle halvvægge, stråleblade, som egerne i et hjul. Der er et stråleblad for hvert mesenterium i polyppen. En calyx ligner en lille stjerne og har givet anledning til populærnavnet stjernekoral. Fra tid til anden danner polypperne en ny calyx...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også