Kystleksikon #33
- Almind sø
Langt de fleste dyk i Danmark bliver gennemført i havets saltvand. I det øjeblik man springer i Almind Sø, vil man opdage, at ferskvandsverdenen adskiller sig markant fra alt det, man tidligere har oplevet ved landets kyster.
Vandet føles anderledes i ansigtet. Det smager endda udmærket, men vi drikker ikke for meget af det. Almind Sø ligger trods alt lige ved siden af en trafikeret vej. Biologer fra Århus Amt har konkluderet, at søens vand er meget rent. Søen har været kendt og flittigt brugt af Silkeborgs badeglade borgere igennem mere end et århundrede.
Gamle grene ligger spredt på bunden og vidner om, at vi befinder os midt inde i et af de største danske skovområder. Her er ingen tang eller revler, ingen fladfisk, søstjerner, krabber, torsk eller noget som helst lignende. En aborre kommer med rejst rygfinne glidende forbi masken og understreger, at dagens dykning foregår i et nyt og spændende univers.
Vi fortsætter ned langs den skrånende mudderbund. Den er oversået med dammuslinger, som døgnet rundt filtrerer vandet for partikler. En enkelt musling kan filtrere op til en kubikmeter vand i døgnet, og et stort antal muslinger som her, kan derfor være med til at gøre søvandet en hel del klarere. Dybdemåleren fortæller, at vi nu passerer ti meter. Et drastisk fald i vandtemperaturen afslører, at vi har ramt springlaget. Vi tilbringer nogle få minutter i det iskolde bundvand, der forbliver ved en nogenlunde konstant temperatur året rundt.
Pludselig gør min makker tegn til, at han har opdaget noget interessant. Han vifter febrilsk højre arm med en sådan kraft, at opdagelsen må være meget spændende. Der ligger et vrag på bunden få meter fra os! Ved nærmere eftersyn er der blot tale om en gammel robåd, men det er altid spændende at finde noget, som har stået længe på bunden. Båden er medtaget, men intakt. Jo, dykning i søer adskiller sig bestemt fra mange andre typer af dykning.