DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Søbadet Lillebælt - Vestfyn
Søbadet Lillebælt - Vestfyn
Søbadet Lillebælt - Vestfyn
Søbadet Lillebælt - Vestfyn

Søbadet Lillebælt

- Vestfyn

Tekst og foto: Michael Jensen · www.underwater.dk

Søbadet er et af de mest populære dykkesteder i Lillebælt. Parkeringspladsen ved søspejdernes hytte er ofte helt fyldt i weekenden. Og at dykkerne kommer langvejsfra kan man se ved at studere bilernes nummerplader. De er ofte tyske eller oven i købet Hollandske. Søbadets popularitet er desuden vokset yderligere efter, at dykningen blev indskrænket ved Kongebrogården, og Middelfart Kommune har gjort Søbadet yderligere attraktivt for dykkere ved at afmærke et område i vandet på 50 gange 75 meter, der kun er for dykkere. Den nemme adgang til stranden fra parkeringspladsen gør Søbadet til et rigtig godt sted.

Typisk for Lillebælt møder vi en skrænt, der er dækket med store tangplanter, som duver i strømmen. Når man svømmer ud over skrænten og lader sig svæve ned i dybet, har man det som en faldskærmsspringer i frit fald – bare meget mere roligt. Mellem de store tangplanter svømmer torskeyngel, havkarudser og små tangnåle. Lader man sig glide langsomt ned mod bunden af skrænten, kan man se store lerblokke, der ligger som klipper på et koralrev. De er dækket af søpunge og sønelliker, og udgør gode gemmesteder for fisk. Her møder vi ofte store torsk og en enkelt gang, har vi set en havørred. Afhængig af strømmen kan man lade sig føre enten mod broen eller sydpå, og man behøver ikke svømme langt – det flotteste område er faktisk lige ud for søspejderhytten.

Ved Søbadet kan man dyrke næsten alle former for dykning: dybdedyk, naturdyk, fotodyk – men især strømdyk. Strømmen kan skifte hurtigt og kan være svær at læse. Det er vigtigt at holde sig tæt til skrænterne, og har man mulighed for det, er en følgebåd og/eller overflademandskab på land en behagelig sikkerhedsforanstaltning.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også