DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #64 Sjællands Odde – Vestsjælland
Kystleksikon #64 Sjællands Odde – Vestsjælland
Kystleksikon #64 Sjællands Odde – Vestsjælland
Kystleksikon #64 Sjællands Odde – Vestsjælland

Kystleksikon #64

Tekst og foto Mark Trustrup
Sjællands Odde – Vestsjælland

Hver dag kører hundredvis af mennesker frem og tilbage til Sjællands Odde for at tage jyllandsfærgen mellem Odden-Ebeltoft eller Odden-Århus. Jeg har selv gjort det mange gange, mens jeg har nydt den smukke stenede kyst langs Kattegat. Men når vi nu alligevel er her, hvorfor så ikke tage et dyk?
Odden er et godt sted, fordi det er velegnet for hele familien. Mens du dykker, kan resten af familien gå en tur på den smukke kyst. Efter dykket kan familien tage op til Gniben på spidsen af Sjællands Odde. Det er et smukt naturområde.
Et fint udgangspunkt for et typisk dyk starter på P-pladsen over for Nybolig. Det er det nemmeste sted at komme i og op af vandet. Der kan også dykkes længere nede ad Oddenvej i retning mod Havneby. Der finder du en rasteplads med toilet.
De første 50 meter er vandet forholdsvis lavt, men de kan alligevel være ret interessante. For hvis man kigger godt efter, kan man nogle steder finde meget små sønelliker på stenene. Bunden er meget skiftende. I starten er der småsten, derefter sandbund og så igen sten, men denne gang er stenene noget større. Bundens mange sten er det perfekte gemmested for fiskeyngel og andre smådyr. Så det kan være en god idé at bruge lidt tid på at studere sprækkerne imellem stenene nærmere efter liv og andre spændende ting.
Et dyk på Sjællands Odde kan fordrives på mange måder, fordi stedet egner sig til mange former for dykning. Er man til naturdyk, natdyk, uv-foto eller vil man bare træne sine dykkefærdigheder, er Odden et velegnet sted til det hele.
Sigten kan være meget god i dette område, selv om sommeren efter en periode med flere dages fralandsvind. Odden er meget udsat for pålandsvind, da kysten ligger lige ud til det store Kattegat uden nogen former for beskyttelse.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også