DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystleksikon #66 – Kulhuse Nordsjælland
Kystleksikon #66 – Kulhuse Nordsjælland
Kystleksikon #66 – Kulhuse Nordsjælland
Kystleksikon #66 – Kulhuse Nordsjælland

Kystleksikon #66

Tekst og foto Mark Trustrup
– Kulhuse Nordsjælland

Solen står højt på himlen en dejlig søndag morgen. Luften dufter af, at det kunne være en dejlig dag til et dyk. Et fint sted til sådan et søndagsdyk kunne være i Kulhuse nord for Jægerspris.
Dykket kan begynde flere steder. Man kan bl.a. gå i vandet fra havnemolen (men gør det kun i vinterhalvåret). Der er også mulighed for et behageligt dyk, langs havnens vestlige kyst.
Kulhuse er primært til dykning i de sene efterårs- og vintermåneder. Da der kan være en heftig skibstrafik i området fra det tidlige forår til efterår. Man kan godt snorkeldykke i sommerhalvåret på vestsiden af havnen og ned af kysten. Det skal dog siges, at man skal være varsom med afstanden til kysten og eventuelle skibe.
Er hensigten med dykket, at der skal dybde på, er Kulhuse ikke det rette sted. Kulhuse er et sted til et hyggeligt søndagsdyk samt til at få skyllet håret, sig selv og sit udstyr igennem. Det er simpelthen et rigtigt dansk fjorddyk. Hvis man er i den situation, og man har mod på det, så er Kulhuse et fint valg.
Kulhuse er et meget populært turist- og badeområde i sommerhalvåret, og i selve området omkring Kulhuse er en stor del af husene sommerhuse. Det ses tydeligt om sommeren på stranden og langs havnen, som på den tid af året huser mange glade badegæster.
Bunden i området omkring havnen er en blanding af sand- og mudderbund med en skiftende flora og fauna. Der er en del sandbanker rundt om i området, og nogle steder skifter dybden meget hurtigt til lavt vand. Under et dyk ved Kulhuse vil man hurtigt opleve, at bunden er meget vekslende. Det ene øjeblik passere en flot sandbund ud af den ene øjenkrog, og i det næste kommer mudderbunden frem i den anden øjenkrog. Mudderbunden er for det meste begroet med forskellige former for tangplanter.
Dyrelivet er ikke vildt farverigt i efterårs- og vintermånederne, men der er alligevel i disse måneder mulighed for at stifte bekendtskab med fx søstjerner, rejer, krabber, små fisk og måske en fladfisk fra tid til anden, hvis du er heldig.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også