Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.

DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

  Kystleksikon  Kustlexikon
Kystlektion – Lyngsbo Strand
Kystlektion – Lyngsbo Strand
Kystlektion – Lyngsbo Strand
Kystlektion – Lyngsbo Strand

Kystlektion

– Lyngsbo Strand

Tekst og fotos Michael Jensen

Hvis man vil være sikker på en god oplevelse hver gang, så er der ét sted i Danmark, der aldrig skuffer. Det siger vi jo nok alle sammen, for lige meget, hvor i landet vi kommer fra, har vi alle vores favoritter. Men Lyngsbo Strand ved Snævringen på stykket mellem de to Lillebæltsbroer er altså unikt. 

På begge sider af Snævringen i Lillebælt finder man skrænter. Nogle steder er de styrtet sammen, andre steder står de fra 15 meters dybde til 5-6 meter, lodret som en væg, der er helt dækket af søpunge, rørpolypper, sønelliker og søanemoner og så vrimler det med fisk. Man kan altid dykke i Lillebælt, Der er næsten altid læ for vind og strøm et eller andet sted. Strømmen er ofte kraftig, men det har den fordel, at det fjerner partikler og giver en bedre sigtbarhed. Og man kan jo bruge strømmen til at lade sig føre hen langs skrænterne.

En af de faste beboere ved skrænten er eremitkrebsen. Der er ingen steder, hvor den er så talrig som her. Samtidig vrimler det med konksnegle, så eremitkrebsen har ikke problemer med at finde tomme huse til sin bolig.

I en rapport som biologen Steen Ulnits har lavet for turistforeningerne i Middelfart, Nørre Åby og Ejby kommuner på baggrund af et ønske om at lave området til undervandsnaturpark, beskrives det unikke område. 

De specielle søanemoner får et ord med i rapporten, hvor det fortælles, at området ved Snævringen har de optimale betingelser for søanemonens trivsel. De farvestrålende søanemoner kan netop i Lillebælt opnå en usædvanlig størrelse og udbredelse, og som derfor lokker sportsdykkere til langvejs fra.

Der var også et dyk, hvor det bare handlede om at komme ud i vinterkulden og holde dykkeformen ved lige, men som endte som en stor oplevelse, da hele skrænten vrimlede med nøgensnegle. Lige meget hvor vi så hen, sad der nøgensnegle og spiste løs af rørpolypperne. Og nøgensneglen gør alt for at blive set. Dens kraftigt røde og grå tentakler er meget tydelige at få øje på, hvilket også er meningen, da tentaklerne er nøgensneglens forsvar. Nøgensneglene var ikke til at finde et par uger efter og det er en af de gode ting ved Lyngsbo Strand. Man ser noget nyt på hvert dyk.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også