Kystleksikon #67
Et hurtigt blik over de parkerede biler taler deres tydelige sprog. Det her er en populær dykkelokalitet. Der er ofte tyskere her, så hvis man evner og har lyst, er det altid muligt at få de tyske gloser støvet lidt af. Men vi befinder os stadigvæk i Danmark, nærmere betegnet syd for Kolding, lige over for Fænø. Her er udsigt til det dybeste sted i Lillebælt, nemlig Marens Hul, som er hele 81 meter dybt.
Det smalle farvand mellem Fænø og Jylland byder på varieret dykning med mulighed for at få noget dybde på. Gammel Ålbo er navnet på det tidligere lille fiskerleje, der i dag huser en campingplads, som er tilpasset dykkere fra nær og ikke mindst fjern. Især tyske dykkere er flittige gæster på pladsen, men efterhånden er der også en del hollændere og danskere, som har fået øjnene op for stedets kvaliteter.
Efter en kort gåtur ud af badebroen, kan man komme i vandet. Det bliver hurtigt dybt og bunden skråner nedad, og efter at man er kommet igennem et ålegræsbælte på det lavere vand, skifter bunden karakter og består af mange større sten, som er meget flot bevokset af brødkrummesvamp og sukkertang. Dette er stedets særpræg. Når solens stråler rammer de gule svampe og sukkertangen svajer i den svage strøm, er det klassedykning. Her er meget flot. Er man heldig med sigten, byder Gl. Ålbo også på vidvinkelmotiver. På 8-10 meters dybde ser man ofte torsk i mindre stimer. Ikke store torsk, men underholdende er de. De skræmmes ikke, hvis man placerer sig nedstrøms bag en stor sten og fodrer med lidt blåmusling. Ofte kommer havkarusserne også og blander sig i festmåltidet. Enkelte gange har vi set både sildestimer og marsvin her. I foråret kan man være heldig at møde de tre normalt forekommende ulkearter på samme dyk. Især panserulke er der en del af her. De ses ofte omkring de større sten. Og netop stenene er med til at øge fornøjelsen. De er gemmested for mange mindre fisk som tangspræl, hundestejle og kutling, men også ålene nyder godt af dem som gemmested.
Længere ude i bæltet på 12-18 meters dybde finder man endnu større sten, som er flot bevokset med tang, sønelliker og brødkrummesvampe. På bunden omkring de store sten er der søanemoner og ofte er det her, de store fladfisk gemmer sig.
Når man efter et veloverstået dyk med mange gode oplevelser kun skal bevæge sig 15 meter fra vandkanten for at nå sin bil, er det svært ikke at trække på smilebåndet. Men møder man en af de tyske dykkere, kan det dog godt trække lidt ud...
