Lembeh & Halmahera

►  Efter at have set så mange film var Lembeh nummer ét på min ønskeliste, og jeg er frem for alt tiltrukket af den biodiversitet, der tilbydes. Heldigvis er jeg ikke den eneste, der har lyst til at dykke en uge på den skrånende sorte lavasandbund og grave i dette makrokosmos – her er vi alle nørder. Alle medbringer selvfølgelig deres kamera. Vi bor på Diver's Lodge Lembeh og de dykkere vi møder her kommer fra hele verden og har alle det samme mål, nemlig muck diving eller critter diving, som det også kaldes.

Mr. Rob
Alle, der bor sammen med "Mr. Rob ”samles ved bordet om aftenen og med lidt held er han også hjemme. Han ejer tre forskellige resorts, som hver er en dagstur væk, og alle skal administreres. Hr. Rob er kendt i Sulawesi-området som naturplejer og fugleekspert, men han dykker også, når han har lidt tid til overs. Vi har allerede mødt ham før og lyttet til hans spændende historier, så vi er glade for, at han sætter sig sammen med os et stykke tid om aftenen.

En ny verden
Vi er allerede advaret om, at der er meget affald i vandet. Ja, vi ved det, og det bliver værre. Men nu er vi her for at udforske mangfoldighed. Jeg håber bare at mit udstyr holder, for nu skal der tages en masse billeder. Det tager et stykke tid for øjet at finde de rigtige motiver, da de fleste skabninger er mestre i camouflage. Men så snart øjet begynder at vænne sig til det, åbner der sig en ny verden. Når man tager sig tid til at observere livet i sandet, ser man meget hurtigt, at alt handler om at spise eller blive spist. En, der let bliver offer for forskellige rovdyr, er den fine lille krabbe Red frog spanner crab.

Der er et par forskellige overlevelsesstrategier hernede, hvis man nu ser bort fra muligheden for at grave sig ned. Kommer man tættere på koraller, søfjer, fjerstjerner eller hydroider, ser man små krabber, der har tilpasset sig i farve og tegning til deres "hjem". De har opbygget en slags mimik, dvs. beskyttende lighed.

Nogle har endda forvandlet hele deres kropsform til at ligne deres koraller, f.eks. med små knopper på ryggen som Pygmy Seahorse. Når du endelig har opdaget en, er det nok ikke sikkert, du får den med på billedet. Det værste er, at de hele tiden forsvinder rundt om korallerne, så snart man tror, ​​man har dem i fokus. Det bliver en katten-efter-musen-leg for dem, der har styrken. Fedt hvis man investerer halvdelen af ​​dykket i dette og får et enkelt billede der kan bruges.

En anden strategi er at skifte farve. De små blæksprutter opdager man ofte først , når man er for tæt på. Så skal man bakke ud med kameraet uden at hvirvle en masse bundfald op, men når det nu er lykkedes, er de væk alligevel. Eller bare usynlige igen. Selv de mindste blæksprutter har samme evne til at blande sig med deres omgivelser og nogle gange er det rent held, der afgør, om du finder en. Pygmy Cuttlefish er med sine omkring 5 cm en af ​​de mindste blæksprutter her og lige nu...