Levende liv

Ringhajen er en relativt lille hajart, som engang imellem gæster dansk farvand. Den bliver sjældent over 65 centimeter, men enkelte individer kan blive op til 90 centimeter. Som hos de fleste hajer bliver hunnen størst. Hannerne bliver ikke større end 75 cm, men overstiger sjældent 60 cm. Man kan ret let se forskel på kønnene, idet hannen er udrustet med to store stavlignende parringsorganer ved bugfinnerne. Ringhajen er relativt let at kende fra andre små nordiske hajer, da den øverste lobe af halefinnen er meget lang, mens den nedre lobe er meget lille. Farvetegningen er desuden ret karakteristisk. Undersiden er gråhvid, mens ryggen og siderne er grårøde med mørke pletter, som omgives af lyse mere eller mindre diffuse ringe. De lyse ringe adskiller ringhajen fra andre nordiske hajer og har givet den sit danske navn. Sportsfiskere og andre, som ser arten ude af vandet, har yderligere et godt kendetegn til rådighed. Mundhulen er nemlig helt sort. Den sorte mundhule har givet anledning til det latinske artsnavn melastomus. Navnet er sammensat af de to græske ord melas, som betyder sort og stoma, som betyder mund. Ringhajens britiske populærnavn Blackmouth Catshark hentyder ligeledes til den sorte mund.
Ringhajen findes langs kysten af det nordøstlige Atlanterhav. Udbredelsesområdet strækker sig fra Nordnorge ned langs Storbritanniens vestkyst og sydpå til Senegal. Arten forekommer også i Middelhavet, men mangler langs Nordsøens lavere kyster ud for Tyskland, Holland og Belgien. I Sverige og Danmark er den en sjælden gæst, men i Norge er arten mere almindelig. Her findes den blandt andet i mange af de dybe fjorde. Høgsfjorden tæt ved Stavanger er en relativt sikker lokalitet, hvis man vil opleve nærkontakt med ringhajen. Med lidt held kan man der se den allerede på 25 meters dybde. Normalt er ringhajen dog en dybvandsfisk, som mest forekommer på 200-500 meters dybde, men sommetider ses den helt ned til 1200 meter eller endog dybere. Den findes både på klippebund såvel som på sand- og lerbund. Oftest ser man den tæt ved bunden, men den tager ind imellem ture højere op i det åbne vand for at jage fisk. Føden består især af blæksprutter og mindre krebsdyr som fx rejer. Den kan ind imellem også tage en del andre bundlevende invertebrater som fx snegle og muslinger. Små dybt levende fisk som sperling og guldlaks kan også udgøre en betydelig del af kosten.
Hunnerne bliver kønsmodne, når de er 39-49 centimeter lange og hannerne noget tidligere, når de er 34-45 centimeter. Som alle andre hajer har ringhajen indvendig befrugtning. Den tidlige fosterudvikling forgår inde i hunnens krop, hvilket nogle gange har ført til den misforståelse, at ringhajen skulle føde levende unger. Efter en tid omsluttes hvert af fostrene af en brun, læderagtig kapsel, som plejer at være cirka seks centimeter lang og tre centimeter bred. Kapslen mangler de lange tilhæftningstråde, som ses på andre rødhajers ægkapsler. I stedet sidder der i hvert...