DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Liveaboard – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
Liveaboard – CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd
1 af 1

Liveaboard

CDWS præsenterer: Rødehavet fra nord til syd

Liveaboards er den ultimative måde at opleve det ægyptiske Rødehav. Du kan udforske vrag og rev, der ikke er tilgængelige med dagbåde, og logge op til fire dyk om dagen, mens du nyder freden ved at være på havet. Liveaboards er et oplagt valg for dem, der vil have mest muligt ud af deres ferietid.
Der er et enormt udvalg af både i Rødehavet, som du kan vælge imellem. Uanset om du booker et moderne hightech-luksusfartøj eller mindre, mere basale skibe, så har de alle en høj standard, når det gælder sikkerhed. Takket være et omfattende gennemsyn og kontrol af alle dykkercentre og liveaboards udført af Ægyptens Chamber of Diving and Watersports (CDWS) i 2009 er alle besøgende betrygget en høj sikkerheds- og operationel standard på deres liveaboard-ferier. En fuld liste over legalt opererende liveaboards kan du finde på CDWS-websiten www.cdws.travel.
Med så mange fartøjer og dykkesteder at vælge  mellem kan det virke lidt uoverskueligt at booke sin første liveaboard-tur. Det første skridt er at vælge, hvilket område du vil dykke i, og hvilken sejlrute, der vil passe til dine interesser og din erfaring. Liveaboard-ture afgår hele året fra Sharm el Sheikh, Hurghada, Safaga, Marsa Alam, Port Ghalib og fra en række mindre havne langs kysten.

Nord
Fra vidt berømmede juveler som Tiran og Ras Mohammed til vrag som Thistlegorm og Carnatic, Giannis D og Chrisola K ved Abu Nuhas, kan man med en nordgående liveaboard-ferie dække de bedste dykkesteder ved Sinai. De fleste udbydere tilbyder valget mellem to forskellige ugelange ekskursioner: enten en kombination af de bedste rev og bedste vrag, eller en ren vragtur.
Sharm el Sheikh er det foretrukne udgangspunkt for afgangene til den nordlige del af det ægyptiske Rødehav, og hovedparten af bådene afgår fra Travco Jetty, omkring 30 minutters køretur fra den internationale lufthavn. Andre sejler fra den internationale havn få minutter syd fra Travco.
Man ankommer som regel sent om eftermiddagen eller tidligt på aftenen, og din bagage bliver transporteret sammen med dig direkte til havnen, hvor du går om bord på skibet. Efter en kort briefing om båden og procedurerne, er du snart på vej ud – klar til et tidligt dyk næste morgen.

Syd
Marineparkerne mod syd er nogle af de bedste steder at observere fiskelivet i Rødehavet. De mest populære liveaboard-ture omfatter sprudlende rev som Elphinstone, Samadai, Shaab Makhsour, Shaab Claude, Sataya og St. Johns. De allersydligste ture sætter kurs mod de fabelagtige rev omkring Rocky Island og Zabargad.
I den centrale del af Ægyptens Rødehav finder du de nordlige marineparker og de berømte jagtmarker for pelagisk storvildt omkring Brothers Islands. Her er der ofte stærke strømme og en minimumscertificering som advanced open water eller tilsvarende samt 50 loggede dyk kræves.
Sydgående...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også