Lystsejlads
– i piraternes fodspor
Mit eventyr ude på oceanet havde al den dramatik og spænding, man kan forvente af en skattejagt. Her var jeg nu i kølvandet på selveste kaptajn Jack Sparrow. Jeg søgte dog ikke efter gulddubler og rom, i stedet var jeg på udkig efter karetteskildpadder.
Vi havde sat sejl i St. Vincent med kurs mod Tobago Cays. Kay Wilson er ejer af Indigo Dive Centre, og hun havde slået sig sammen med John West på TMM Yacht Charters for at organisere den første kombinerede dykke- og sejlferie ved St. Vincent og Grenadinerne. Vores skude var meget mere luksuriøs og mere indbydende end piratsskuden Black Pearl. John havde nemlig chartret Allicat, en 14 meter lang franskbygget Privilege 465-katamaran med dobbelte Volvo Penta-motorer.
Under rejsen skulle vi lægge til ved øerne Bequia, Mustique og Union. – Vi har ca. 35 sømil til Tobago Cays, oplyste skipperen Seymour. Ruteplanen er meget fleksibel, og der er masser af alternativer. John fortalte, at den største af katamaranerne uden videre kan rumme op til 12 dykkere. Og det er ikke skrabede yachter, men ekstremt rummelige og bekvemme med både luftkonditionering og kahytter med eget badeværelse.
– I’ve got sunshine on a cloudy day, sang Temptations engang, og det blev min kendingsmelodi under hele ugen. Kay forklarede, at de lokale øboere kalder regnen for flydende solskin. Hun sagde: – Jeg har ført regnskab med det i de seneste fem år, og juli er den bedste måned til et besøg – både, når det gælder vejr og sigten i vandet. Måske jeg skulle skyde skylden for miseren på den gode, gamle globale opvarmning? I stedet for klart blåt, syntes havet grumset.
– Det grønne vand kommer fra Orinocoflodens udmunding, oplyste Kay.
Kay havde organiseret et ”velkomstdyk” på hver eneste ø. Det betød, at øens lokale dykkercenter hentede os fra katamaranen, tog os med ud på et dyk og bragte os tilbage til moderfartøjet igen. Det kunne ikke være meget bedre. Ingen bekymringer med at arrangere ekstra transport og ingen risiko for at fare vild undervejs.
Bequia var den første havn, vi anløb. Den viste sig at ligge ca. en times sejlads fra St. Vincent. Strandpromenaden var propfuld af overhængende palmer med hyggelige barer og restauranter imellem. John havde fortalt, at den lokale købmandsforretning var et besøg værd. Om ikke andet for at få et glimt af ejeren Doris og hendes behårede armhuler!
Vi havde tilstrækkelig tid mellem dykkene til at besøge Orton Kings beskyttelsesområde for havskildpadder. Han har mere end 50 skildpadder i pleje – mest suppe- og karetteskildpadder. – I løbet af de seneste fem år har jeg udsat mere end 860 unger i havet, fortalte han. Orton venter til skildpadderne lægger æg. Derefter skjuler han alle spor oven på boet, så ingen kommer og stjæler æggene.
Når de er klar til at blive klækket, lægger han et bildæk over reden. Ungerne bliver fanget inden i, og han håndfodrer dem i det lille habitat og slipper dem fri efter...
