Sardinske specialiteter
– med smag af Italien
Den italienske ø byder på en rigtigt tiltalende kombination for dem, som gerne vil have lettilgængelig dykning inden for kort rejseafstand. I Middelhavets klare vande er der nysgerrige fisk, interessante vrag og smuk natur. Desuden er der jo lækkerierne fra det italienske køkken.
Bådturen ud til naturreservatet Lavezzi er fyldt med høje forventninger. Stedet ligger lige akkurat på den franske side af strædet mellem Korsika og Sardinien. Mine forventninger bygger på, at jeg har dykket der tre gange tidligere. Dykkerne fra Hamburg er her på en uges ferie, og de optager det meste af pladsen om bord. Nogle af dem har dykket ved Lavezzi før og fortæller de andre om det.
Forhåbningerne gælder et anseligt antal store middelhavsaborrer, der næsten er tamme. En båd fra Korsika mader dem nemlig med jævne mellemrum – på trods af, at det bryder mod reservatets regler. Jeg kan ikke påstå, at jeg har noget mod fordringen. Så længe der ikke er nogen, der sniger sig ind og myrder løs med harpuner, og så længe de ikke bliver totalt proppede med mad, for så bliver de for dovne til at skaffe deres middag på egen hånd. Venskabelige havaborrer er sjove.
Her midt på ugen er der ingen andre dykkebåde her. Aborrerne fremviser højst individuelle personligheder, når en bådlast boblende dykkere svæver ned over deres domæner. Bunden består af granitblokke med raviner imellem. Nogle af aborrerne svømmer for livet, andre kigger forsigtigt ud fra åbningen i deres sikre ly. Men et par stykker svømmer ud for at møde os og beundre deres spejlbilleder i vore kamerafronter. Måske skyldes det, at de godt kan lide at spejle sig? Eller også er det fordi, de bedste godbidder falder af netop hos fotograferne?
Stephanie og hendes mand Vincenzo driver dykkercentret Nautilus. Stephanie lander blødt på sandet og står og vipper på finnespidserne. En havaborre nærmer sig snart og svæver få tommer fra hendes ansigt. Kigger den hende i øjnene eller tjekker den sit spejlbille i maskeglasset?
Ligesom mange andre fisk (især læbefisk) indleder disse deres liv som hunner. Inden for gruppen skifter den største hun køn og bliver den herskende han i spidsen for sit harem. Jeg kan ikke afgøre forskellen mellem kønnene, så derfor ved jeg ikke, om der findes en enkelt meget lykkelig han i spidsen for alle havaborrerne ved Lavezzi. Det kan også være, at der er flere hanner med hvert sit mindre harem. I så fald har de overlappende revirer på stedet.
Blandt havaborrerne, jeg møder under dykket, forekommer der store variationer i farve og mønster. Fra lysegrå med lidt mørkere prikker til mørkbrune med store og næsten sorte pletter og striber. Farven synes ikke at have nogen forbindelse med størrelsen. Nogle er sikkert opvokset her, mens andre er indvandret hertil.
På den anden siden er der mange fordele med sådan en broget skare. Den udgør nemlig en glimrende avlsgruppe. Aborrebestanden både lokalt og i hele regionen bliver forstærket af krydsbefrugtninger.
Nogle af fiskene mister efterhånden interessen og ser sig om efter noget andet at more sig med, mens andre tager deres plads med stigende frækhed. Dykkerne lærer at efterligne Stephanies metode med at svæve blikstille inden for synsvidde af en havaborre. Derefter...
