DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV!

Malta fra landsiden

Tekst & Foto: John Liddiard

Der er ikke mange nationer, der så godt gearet til at modtage dykkere som Malta. Det diminutive ørige midt i Middelhavet et af de få steder i denne verden hvor man kan spendere dagevis med vragdykning – uden nogensinde at sætte sine ben om bord på et skib. Mange af vragene ligger nemlig så tæt på kysten, at man kan dykke dem fra land.

Malta har et tydeligt britisk islæt. Her tænker jeg ikke på den nylige invasion af engelske pub’er, som man i øvrigt finder mange andre steder i Middelhavsområdet, men derimod på den patina af både lokal og britisk historie, som kan dateres hundreder af år tilbage. Lokale caféer, barer og restauranter drives ofte af indfødte maltesere med navne som George og William.
Min maltesiske vært hos Underwater World hedder således Edward og hans far, Charlie hjælper ham i butikken. En af hans medarbejdere er en maltesisk instruktør ved navn Kevin. Og, med respekt for andre nationaliteter har han hyret en hollandsk instruktør, Robin, for denne sæson og hans Divemaster-trainee, Carolina, er russer.
I St. Pauls Bay, stiger vi ind i firhjulstrækkerne og tager af sted tværs over øen for at foretage nogle stranddyk. Edward advarer mig om ikke at efterlade noget værdifuldt i bilerne, og det viser sig, at han har ret, da vi dykker ved resterne af destroyeren HMS Maori i Vallettas havn. Det er et travlt sted, fordi næsten alle dykkercentere på øen skjuler sig her for blæsten. Men vi er heldige med timingen, så vi får stort set vraget for os selv under vandet. Maori blev sænket under anden verdenskrig for at blokere indsejlingen til havnen, men efter krigen blev hun flyttet og ligger nu ganske tæt ved kysten.  

Tyve med ordenssans
Tilbage på havnen opdager vi, at bagdøren på Edwards Land Rover er blevet brudt op. Vores tøj er blevet undersøgt og værdisagerne er pist væk – nogle få kontanter, mine solbriller (købt for 35 kroner i butikken over for dykkecentret) og Carolinas mobiltelefon. Det mystiske er, at tyvene ikke har efterladt et rod i bilen. Tøjet er lagt pænt sammen igen, så det er svært at finde ud af, hvad de egentlig har taget. De har oven i købet lukket døren efter sig.
Smårapserier fra dykkeres biler optræder så ofte på Malta, at dykkecentrene har opgivet at rapportere det. To timers afhøring på politistationen er ikke umagen værd, når anstrengelsen vejes op mod kostbar dykketid.
Ude af stand til at tage alt mit kameratilbehør med til dykkestederne, må jeg begrænse mig til et rent viskestykke og en film til hvert dyk. Jeg er nødt til at vælge objektiver allerede dagen før vi forlader dykkecentret, og håbe på, at de vil passe til de forhold, der er på det pågældende sted. Jeg ved dog i forvejen hvilket kameraudstyr, jeg skal bruge, da vi kører tværs over øen for at dykke ved Wied iz-Zurrieq. Denne smalle lille vig med stejle skrænter er udgangspunktet for ture til den Blå Grotte, en hule oppe langs kysten, men endnu vigtigere er det udgangspunkt for dykning på vraget Um-el-Faroud, et forhenværende Libysk tankskib, der blev sænket som kunstigt rev i 1998.
En af de gode ting ved Maltas kunstige rev er, at de er er anbragt så tæt ved kysten, at det muliggør stranddykning, men El-Faroud ligger alligevel ca. 150 meter væk fra vigen ud for en pynt – lidt af en svømmetur før et dyk. For at gemme så...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også dit eget dykkermagasin 20 gange om året ved at abonnere her: DYK NetMag

Fakta

Geografi Øriget består af Malta, Gozo og Comino. Der bor ca. 400.000 indbyggere og hovedstaden hedder Valetta. Med et areal på 316 km2 er Malta mindre end fx Bornholm.

Klima Behageligt, men det kan være blæsende om efteråret. Om vinteren kryber temperaturen over og under vandet ned mod 15 grader. Om sommeren når kviksølvet op på 30 grader på land og 23-25 i vandet.

Rejse Både dykke- og charterarrangører har rejser til Malta. Rejsetiden er ca. fire timer. Se i øvrigt Dykguiden bag i bladet for kontaktinformation til aktuelle arrangører og centre. Listen findes også på www.dyk.net.

Dykning Hel dag med guide og to dyk koster ca. 500 kr. per person. Rabat ved flere dages bookning. De fleste centre har udlejningsudstyr og Nitrox. Dykning er mulig hele året. Om sommeren er 3 eller 5 mm heldragt nok, om vinteren er det 7mm eller ligefrem tørdragt, der gælder.

Sprog Maltesisk, men alle taler engelsk.

Valuta Maltesiske pund (LM).
1 pund = 17,30 kroner. Malta er medlem af EU og Euro accepteres næsten overalt.

Læs også