Malta

Malta har et tydeligt britisk islæt. Her tænker jeg ikke på den nylige invasion af engelske pub’er, som man i øvrigt finder mange andre steder i Middelhavsområdet, men derimod på den patina af både lokal og britisk historie, som kan dateres hundreder af år tilbage. Lokale caféer, barer og restauranter drives ofte af indfødte maltesere med navne som George og William.

Min maltesiske vært hos Underwater World hedder således Edward og hans far, Charlie hjælper ham i butikken. En af hans medarbejdere er en maltesisk instruktør ved navn Kevin. Og, med respekt for andre nationaliteter har han hyret en hollandsk instruktør, Robin, for denne sæson og hans Divemaster-trainee, Carolina, er russer.

I St. Pauls Bay, stiger vi ind i firhjulstrækkerne og tager af sted tværs over øen for at foretage nogle stranddyk. Edward advarer mig om ikke at efterlade noget værdifuldt i bilerne, og det viser sig, at han har ret, da vi dykker ved resterne af destroyeren HMS Maori i Vallettas havn. Det er et travlt sted, fordi næsten alle dykkercentere på øen skjuler sig her for blæsten. Men vi er heldige med timingen, så vi får stort set vraget for os selv under vandet. Maori blev sænket under anden verdenskrig for at blokere indsejlingen til havnen, men efter krigen blev hun flyttet og ligger nu ganske tæt ved kysten.  

Tyve med ordenssans

Tilbage på havnen opdager vi, at bagdøren på Edwards Land Rover er blevet brudt op. Vores tøj er blevet undersøgt og værdisagerne er pist væk – nogle få kontanter, mine solbriller (købt for 35 kroner i butikken over for dykkecentret) og Carolinas mobiltelefon. Det mystiske er, at tyvene ikke har efterladt et rod i bilen. Tøjet er lagt pænt sammen igen, så det er svært at finde ud af, hvad de egentlig har taget. De har oven i købet lukket døren efter sig. 

Smårapserier fra dykkeres biler optræder så ofte på Malta, at dykkecentrene har opgivet at rapportere det. To timers afhøring på politistationen er ikke umagen værd, når anstrengelsen vejes op mod kostbar dykketid. 

Ude af stand til at tage alt mit kameratilbehør med til dykkestederne, må jeg begrænse mig til et rent viskestykke og en film til hvert dyk. Jeg er nødt til at vælge objektiver allerede dagen før vi forlader dykkecentret, og håbe på, at de vil passe til de forhold, der er på det pågældende sted. Jeg ved dog i forvejen hvilket kameraudstyr, jeg skal bruge, da vi kører tværs over øen for at dykke ved Wied iz-Zurrieq. Denne smalle lille vig med stejle skrænter er udgangspunktet for ture til den Blå Grotte, en hule oppe langs kysten, men endnu vigtigere er det udgangspunkt for dykning på vraget Um-el-Faroud, et forhenværende Libysk tankskib, der blev sænket som kunstigt rev i 1998.

En af de gode ting ved Maltas kunstige rev er, at de er er anbragt så tæt ved kysten, at det muliggør stranddykning, men El-Faroud ligger alligevel ca. 150 meter væk fra vigen ud for en pynt – lidt af en...